Risikoen for problemer med fødderne som følge af diabetes og dermed udvikling af komplicerede fodsår, der kan føre til amputation, er stort set ikke eksisterende eller meget lille. Derfor vil 40 pct. at alle med diabetes, svarende til 110.000 personer, kunne undvære et årligt fodtjek.
Det konkluderer Steno Diabetes Center Copenhagen efter ny forskning, der udfordrer de nationale og internationale retningslinjer.
- Vi skal turde udfordre vores vaner og kliniske praksis, så vi undgår at udføre undersøgelser og behandlinger i sundhedsvæsenet, som ikke giver mening, eller har meget lav værdi. Det store antal fodscreeninger, der foregår i dag, er blot ét eksempel ud af mange i sundhedssektoren, som vi med god samvittighed kunne reducere betragteligt i antal, siger direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, professor Magnus T. Jensen.
På baggrund af resultaterne af den nye forskning lægger centret op til at indføre et nyt screeningsinterval på hvert tredje år i stedet for hvert år for patienter i den lave risiko. Til gengæld vil der være mere tid til, at personer i høj risiko for at få et fodsår kan følges tættere, siger Magnus T. Jensen.
Et klogt sundhedsvæsen
Indfører man i hele Danmark det nye screeningsinterval, så vil sundhedsvæsenet kunne reducere antallet af fodscreeninger med over 220.000 over en treårig periode, viser undersøgelsen.
På baggrund af resultaterne lægger formanden for Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) op til endnu flere eksempler på nytænkning i sundhedsvæsenet.
- Det er det, vi har brug for: At vi i sundhedsvæsenet vælger klogt, når det gælder borgernes tid og helbred, lyder det fra regionsrådsformanden.
- Vi skal nedsætte antallet af fysiske konsultationer, så vi skaber plads til de mennesker, der virkelig har brug for at komme på hospitalet og lader dem, der ikke har brug for at komme, blive hjemme. Vi skal bruge vores sundhedsvæsen bedst muligt. Det er det nye tiltag et godt eksempel på, siger Lars Gaardhøj.
Ringe guidelines
Formanden for Dansk Diabetes Database Peter Rossing, der er medforfatter bag det nye publicerede studie, vurderer, at mange guidelines for behandling i sundhedsvæsenet er baseret på utilstrækkelig evidens:
- Vi skal bruge data til at kvalificere vores kliniske retningslinjer, som i nogle tilfælde bygger på svag evidens. Det er for eksempel tilfældet med intervallet for fodscreeninger for personer med diabetes.
- Vores studie er et eksempel på, at vi med data kan opkvalificere vores behandling fra at være generel og uden betydning for mange til at være gavnlig for dem, der faktisk har brug for undersøgelserne, siger Peter Rossing, der også er konstitueret chef for Klinisk Transkationel Forskning på Steno Diabetes Center Copenhagen.
cwa
Fakta om studiet
- 6.279 personer med type 1-diabetes og 8.330 personer med type 2-diabetes, der havde fået foretaget minimum to fodundersøgelser fra årene 1998 til 2020 på Steno, blev fulgt i en registerbaseret kohorteundersøgelse.
- Personerne blev inddelt efter deres evne til at mærke vibrationer i fødderne (vibrationstærsklen kaldet VPT) og selve pulsen i fødderne. Havde personen en høj følesans og en høj puls, kom personen i en lav risikogruppe for at udvikle fodproblemer, og omvendt hvis VPT-scoren og pulsen i fødderne var lav, kom personen i højrisikogruppen.
Dermed konkluderes:
- 56,4% af voksne med type 1-diabetes vurderes at være i lav risiko for at udvikle fodsår. Det svarer til ca. 18.364 personer.
- 27,3% af voksne med type 2-diabetes vurderes at være i lav risiko for at udvikle fodsår. Det svarer til ca. 90.230 personer.
Kilde via Region Hovedstaden: Diabetes, Obesity and Metabolism: Cumulative risk of diabetic foot complications in risk groups of type 1 and type 2 diabetes: Real-World Evidence from a 22-year follow-up study. Forfattere: Abhilasha Akerkar, Pernille F. Rønn, Vanja Kosjerina, Christian Stevns Hansen, Adam Hulman, Frederik Persson, Anne Rasmussen, Peter Rossing, Tarunveer S. Ahluwalia.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
