Da coronakrisen brød løs, lykkedes det på rekordtid sundhedsvæsnet at omstille sig til en helt ny opgave og en forventet invasion af smittede patienter.
Der blev arbejdet på tværs af sektorer og faggrænser, og uden de store problemer blev der aftalt beredskaber, ansvarsfordeling og indkøb af værnemidler, og der blev fundet nye digitale og praktiske løsninger på den nye situation.
To måneder inde i forløbet ser formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) tilbage, og hun er imponeret. Men samtidig giver forløbet hende også anledning til eftertanke. For skal der virkelig en global pandemi til, før man kan finde ud af at samarbejde så ubesværet som nu?
Effektivt fra første dag
- Det er lidt en floskel, men der har været en brændende platform, som der er kommet noget meget konstruktivt ud af. Der var en klar opgave, som kun kunne løses i fællesskab, og det har man gjort effektivt fra første dag, siger hun til DK Nyt.
- Der har ikke været ugevis til at overveje opgaver frem og tilbage, finde alle fordele og ulemper og lede efter huller i osten. Der har været en vilje til at prøve noget af, siger hun.
Hun mener, at hele sundhedssektoren skal blive bedre til at afprøve noget, uden at man altid har tænkt alle aspekter igennem på forhånd.
- Det handler om en balance. Jeg mener ikke, man skal slippe anarkiet løs og gøre ting uden at forberede sig. Vi skal ikke lade, som om der er en pandemi hver dag. Men vi kan godt få mindre fokus på at dække sig ind og finde alle huller i osten og i stedet have en mere trial and error-tilgang. Der går ofte for lang tid, før vi går i gang.
Fejl kan være ok
Hun erkender, at det medfører en større risiko for, at noget går galt. Under coronakrisen har der været stor forståelse for, når noget skulle justeres hen ad vejen. Samtidig har borgere, medier og folketingspolitikere haft mindre fokus på, hvem der vidste hvad, handlede forkert og burde have gjort noget andet.
- Alle har haft en bevidsthed om, at vi var i en særlig situation, hvor alt måske ikke gik lige efter bogen. Allerede nu ser vi jo, hvordan meget igen er begyndt at handle om, om man gjorde det rigtige og forudså alle problemer.
Hun mener, at politikere og ledelse skal være mere parate til at vedstå, at enhver detalje ikke alting er tænkt igennem.
- Der skal vi blive mere modige til at sige: Ja, det var en fejl, det havde vi ikke lige tænkt på. Det kræver opbakning fra politikere, som skal stå bag vores medarbejdere, også når vi bliver hevet rundt af pressen, siger hun.
Kassetænkning og faggrænesr
Samtidig har krisen efter Stephanie Loses mening vist, hvor godt det går, når man undgår kasssetænkning, faggrænser og sektortænkning, men nøjes med at fokusere på, hvad god faglighed er, og hvad der giver mest mening.
Ikke at hun vil have ændret noget på hverken struktur eller økonomiske rammer som sådan. For hende handler det om kultur og organisationsforståelse.
Hun håber, at erfaringerne kan bruges fremover, når hverdagen bliver mere normal.
- Vi er nødt til at love hinanden, at vi skal fastholde de mange gode erfaringer. Vi skal bruge dem aktivt på en måde, som styrker holdånd og nedbryder siloer. Vi har oplevet en vilje til det, og nu har alle en erindring om, hvad der faktisk kan lade sig gøre, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
