
Opgaven med opgravning af aflivede mink er blevet sendt i udbud. Det er første skridt til at få minkene i nedgravningsstederne ved Karup og Holstebro fjernet og brændt.
Udbuddet omfatter 16.000-24.000 ton "minkkadavere, kalk og omkringliggende jord", som skal opgraves og transporteres til affaldsforbrændingsanlæg. Derudover skal også organisk forurenet jord, der er klassificeret som affald, opgraves fra bunden af renderne og borttransporteres til depoter, der vil blive udpeget senere. Til sidst skal områderne reetableres.
Det indgår i betingelserne, at alle "animalske biprodukter" kommer med i det materiale, der køres til forbrænding, således at yderligere jord fra renderne, der køres til depot, ikke indeholder sådanne rester.
Udbuddet har budfrist 23. marts, og det vindende firma skal påbegynde opgravningen i slutningen af maj. På det tidspunkt er der gået seks måneder, siden de aflivede mink blev nedgravet, og det vurderes at være lang tid nok til at de er fri for coronasmitte. Arbejdet skal være afsluttet i midten af juli.
Værdien af udbuddet er anslået til 40 mio. kr.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.