dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Mange er mandag i kø for at få en testtid.
Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix

Op til en times ventetid på at bestille coronatest

Mandag tidlig eftermiddag er der kø på hjemmesiden coronaprover.dk.
17. AUG 2020 13.30

Flere tusind borgere ser mandag tidlig eftermiddag ud til at forsøge at booke tid til en coronatest.

På hjemmesiden coronaprover.dk, hvor man kan booke testen, er der en ventetid på omkring en time. Det bliver også oplyst, at flere end 16.000 brugere står foran i køen.

'Der er lige nu ventetid til coronaprover.dk. Vi beklager. Vent i køen eller kom tilbage senere,' står der på hjemmesiden.

De seneste måneder har det været muligt at booke tid til en coronatest i et af de testcentre, som er fordelt rundt om i landet. Det kræver kun NemID.

Børn og unge ned til 15 år kan selv booke en tid, mens børn under 15 år skal have hjælp fra deres forældre.

Hver fjerde dansker testet

Søndag oplyste Statens Serum Institut (SSI), at der det seneste døgn var blevet testet 21.563 personer. Det skete på baggrund af 34.134 prøver. Årsagen til forskellen er, at en person kan være blevet testet flere gange.

Siden coronaudbruddet er der blevet foretaget i underkanten af to millioner prøver. Lidt flere end 1,4 millioner borgere er blevet testet.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/op-til-en-times-ventetid-paa-at-bestille-coronatest

GDPR