MIDTJYLLAND: Midtjyder uden symptomer på coronavirus skal fremover testes samme sted som syge borgere, oplyser koncerndirektør Ole Thomsen, Region Midtjylland. I forvejen har Region Syddanmark besluttet at gøre det samme.
- Der har været forvirring om de to spor hos borgerne. Men den tvingende grund er, at vi ikke kan blive i de hvide telte, når det bliver koldere. De var nok stillet op med en antagelse af, at det ville vare nogle måneder. Men nu antager vi, at testaktiviteterne kommer til at foregå hele 2021, siger Ole Thomsen.
Planen er at opstille pavilloner ved de syv akuthospitaler i regionen samt i Holstebro og Silkeborg. Inde i pavillonen vil borgerne blive delt op i to spor for dem med og uden symptomer. Han regner med, at det nye enstrengede system vil være klar "om et par måneder".
Ritzau / ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.