GULDBORGSUND: Nyt projekt døbt "Sportstasken" skal fra 2025 sikre, at børn i Guldborgsund Kommune i en tidlig alder har mulighed for at stifte bekendtskab med det lokale foreningsliv.
Initiativet, der skal fremme både fysisk aktivitet og sociale fællesskaber, er et led i kommunens samlede indsats for at styrke sundheden blandt de yngste borgere. Målet er, at hvert barn årligt får mulighed for at deltage i op til fire forløb, hvor de gennem organiserede aktiviteter hos lokale foreninger oplever både bevægelse og fællesskab.
Ambitionen er, at det vil give børnene mulighed for at finde deres egen idræt og opbygge færdigheder i en ny aktivitet, alt imens de introduceres til det lokale fritidsliv som en del af deres skole- og institutionsliv.
Desuden søger projektet ikke kun at fremme de unges fysiske aktivitet, men også deres sociale færdigheder og mentale sundhed. Ifølge "Bevæg Dig For Livet" kan den type fællesskaber forebygge ensomhed, forbedre trivsel og øge børn og unges evne til at indgå i sociale relationer.
Grønt lys
Initiativet har netop fået grønt lys fra Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget til at arbejde videre med projektet som koncept.
- Vi ved, at foreningslivet spiller en stor rolle for børns udvikling, og med dette projekt kan vi skabe en indsats, der styrker både den fysiske og mentale sundhed hos alle vores børn og unge, udtaler Ole. K. Larsen (V), formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget.
Udvalget har godkendt en treårig finansiering på 75.000 kr. årligt på betingelse af, at de resterende midler til projektet findes via fondsmidler, og at projektet som helhed godkendes af andre relevante politiske udvalg.
Projektet forventes at blive rullet ud i hele kommunen fra 2025.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.