En ny epidemikommission skal sikre, at det fremover står klart, hvad der er sundhedsfaglige anbefalinger, og hvad der er politiske ønsker, når regeringen indfører restriktioner for at bekæmpe en epidemi. Men kommissionen vil blive besat med så mange folk udpeget af regeringen selv, at det ifølge eksperter vil gå stik imod hensigten om at skabe gennemsigtighed, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag
- Det ligner en trojansk hest, som pakkes ind i sundhedsfaglighed, men hvor det i realiteten er ministerielle interesser, der bliver varetaget, siger Kristian Lauta, juraprofessor ved Københavns Universitet, til JP.
Epidemikommissionen skal rådgive om håndteringen af farlige sygdomme og lave indstillinger, som skal sendes til Folketinget, før regeringen kan indføre restriktioner som forsamlingsforbud eller store nedlukninger. Det nye organ vil bestå af 11 medlemmer. Fem udpeges af ministre – inklusiv formanden. Et medlem indstilles af hhv. Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed og Rigspolitiet. KL og Danske Regioner får en plads hver.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.