Nyuddannede sygeplejersker skal have lyst til at blive i faget, efter at de er færdiguddannede, og derfor skal der sættes ind imod, at det største frafald sker, når sygeplejerskerne går fra uddannelse til praksis. Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afsætter derfor med bred opbakning i Folketinget bag sig 44,2 mio. kr. til initiativer, der skal styrke brobygningen mellem studie og første job.
- De studerende fortæller selv, at de har en god uddannelse, men at de ikke i tilstrækkelig grad føler sig klædt på og klar til deres første job. Mange af dem taler om et praksischok, når de er færdige med deres uddannelse og kommer ud på for eksempel en hospitalsgang. Det chok vil jeg gerne gøre mindre ved at give dem bedre mulighed for at blive forberedt undervejs i deres uddannelse, siger ministeren, der nævner simulationsfaciliteter og andre læringsformer, eksempelvis ved at man lokalt investerer i udstyr, som de studerende kan øve sig på.
De 44 mio. kr. er en ekstrabevilling, der fordeles mellem professionshøjskolerne på baggrund af studenterårsværk på sygeplejerskeuddannelsen i 2018. Kun De Konservatiove er ikke med i kredsen af partier bag beslutningen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.