Med i alt 3,1 mio. kr. får tre forskellige idrætsaktører nye statslige midler til at hjælpe flere udsatte til at dyrke idræt. Pengene skal være med til at igangsætte aktiviteter i en tid præget af corona-krisen.
Mens størstedelen af befolkningen er idrætsaktiv, gælder det færre af de udsatte borgere, som dermed går glip af de fællesskaber, som følger med et idrætsaktivt liv.
De tre aktører er:
- Organisationen Game, som tilbyder gadeidræt som basketball, skating og streetfodbold og bruger trænere, der kan fungere som forbilleder. Fokus er på udsatte unge, og aktiviteterne foregår blandt andet i Esbjerg, København, Aalborg og Viborg. Game får 1,5 mio. kr. til at arrangere aktiviteter.
- Sport for Livet, som hører under Landsforeningen af Væresteder og arbejder med at udbyde idrætstilbud til socialt udsatte borgere. Sport og idræt bruges som socialfagligt redskab, fordi socialt udsatte er en såkaldt idrætssvag gruppe, som sjældent deltager i etableret foreningsidræt. De modtager 800.000 kr.
- Idræt for Sindet, som hører under Dansk Arbejder Idrætsforbund og arrangerer idrætsarrangementer, hvor borgere med psykisk sårbarhed kan mødes om fx badminton, floorball og cirkeltræning i et socialt fællesskab. De modtager 800.000 kr.
Kulturminister Joy Mogensen (S) siger om uddelingen:
- Coronakrisen må ikke blive en i aktivitetskrise. Der er det rigtig vigtigt, at der også er alternative idrætstilbud til udsatte borgere, som af forskellige grunde ikke får meldt sig ind i fodboldklubben eller håndboldforeningen. At blive en del af et idrætsfællesskab kan gøre en forskel for den enkelte og måske også åbne nye muligheder samt skabe motivation og selvværd.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.