dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Nye tal: Mere end 10.000 sygeplejersker er søgt mod Norge

KORT NYT1. FEB 2023 7.45

Mere end 10.000 danskuddannede sygeplejersker er søgt mod Norge for at arbejde. Det viser nye tal, TV2 Østjylland har fået udleveret fra det norske Helsedirektorat. Alene i Region Midtjylland viser den seneste opgørelse over antallet af ledige stillinger, at der mangler 361 sygeplejersker.

I 2022 fik 619 danskuddannede sygeplejersker autorisation til at arbejde i Norge. Får sundhedspersonale først en autorisation i vores naboland, er den gældende, til vedkommende fylder 80 år. Helt præcis har 10.879 danskuddannede sygeplejersker aktuelt sådan en autorisation. 9.000 af dem er danske statsborgere.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, vi kommer til at se mere af det. Vi kan se, at der er en støt stigning af sygeplejersker, der søger ud af det offentlige sundhedsvæsen for at tage arbejde andre steder, hvor de får en højere løn, siger kredsformand i Kreds Midtjylland hos Dansk Sygeplejeråd Anja Laursen til kanalen.

cwa

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.