dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Bjørn Marcus Trappaud, Ritzau Foto

Ny vaccine beskytter bedre mod HPV

Som en del af det danske børnevaccinationsprogram vil 12-årige piger nu blive tilbudt en HPV-vaccine, der dækker flere HPV typer
26. SEP 2017 5.50

Statens Serum Institut afsluttede i går et udbud om en ny vaccine, og vinderen blev en såkaldt 'ni-valent type', der beskytter mod 90 pct. af de typer af HPV, der giver livmoderhalskræft. Vaccinen bliver markedsført under navnet Gardasil 9, oplyser Statens Serum Institut.

Den nye HPV-vaccine kommer på et tidspunkt, hvor alt tyder på, at den nedadgående vaccinationskurve er knækket, og at flere piger nu bliver HPV-vaccineret.

- Vi er enormt glade for, at så mange forældre har taget stilling og valgt at vaccinere deres døtre mod livmoderhalskræft. De HPV-vacciner, vi har haft i programmet hidtil, har været effektive og sikre, og vi er selvfølgelig glade for, at det fremover er muligt at blive endnu bedre beskyttet mod HPV, siger Bolette Søborg, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen.

Vaccinen bliver tilgængelig som en del af vaccinationsprogrammet i løbet af efteråret 2017. 

Vaccinen blev valgt på baggrund af et rutinemæssigt udbud, som Statens Serum Institut gennemfører med jævne mellemrum.

sl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/ny-vaccine-beskytter-bedre-mod-hpv

GDPR