GLADSAXE: Hjemmesygeplejen i Gladsaxe afprøver som den første kommune i Danmark en ny behandlingmetode af hævede ben. En sensor skal overvåge benenes tilstand, og sikre at hjemmesygeplejen kan følge med i, hvordan behandlingen virker. Testen foregår i samarbejde med Icompression og Specialbandager.dk.
Borgere, der lider af hævede ben bliver normalt behandlet med en stram forbinding, som fører væsken væk fra benene. Forbindingen skal ligge på hele døgnet for at opnå den bedste effekt og skiftes normalt efter faste intervaller.
Den nye sensor har til formål at optimere denne proces. Sensoren lægges ind under forbindingen og ved hjælp af dataen fra sensoren kan det aflæses, hvornår det giver mest mening for behandlingen at skifte bandagen i stedet for som nu at gøre det efter faste tidsintervaller.
- Det er en indgribende behandling at få anlagt kompressionsforbindinger på benene i en lang periode, og vi håber, at vi med den nye sensor kan afkorte behandlingen til glæde for borgerne, siger Stine Dedetas, som er hjemmesygeplejerske i Gladsaxe Kommune.
Kan spare ressourcer
Udover fordelen for borgerne, som forhåbentligt via sensoren opnår et kortere behandlingsforløb, er der også fordele for hjemmesygeplejen, oplyser Charlotte Holm, der er daglig leder af hjemmesygeplejen.
- Hvis behandlingsforløbet kan kortes ned, vil hjemmesygeplejen kunne spare forbindinger, transporttid og medarbejdertimer, som i stedet kan bruges hos andre borgere, siger hun.
Forsøget omfatter 30 borgere og løber året ud.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.