
Sundhedsstyrelsen venter, at alle i Danmark er færdigvaccinerede 12. september. Det fremgår af den seneste vaccinekalender fra Sundhedsstyrelsen, der er opdateret tirsdag. Det er omkring to uger senere end seneste prognose.
Allerede mandag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at vaccinekalenderen ville blive udskudt med et par uger, og tirsdag er der kommet flere detaljer.
Den seneste udskydelse skyldes, at sundhedsmyndighederne nu forventer at få de første vacciner fra den tyske producent CureVac i juli mod tidligere juni. CureVac har endnu ikke søgt om godkendelse i Europa, men ventes at gøre det i løbet af måneden.
Derudover kommer der ikke så mange Moderna-vacciner som før var antaget.
Superærgerligt
Hos Sundhedsstyrelsen ærgrer vicedirektør Helene Probst sig over, at der er kommet en ny forsinkelse i vaccineplanen.
- Det er superærgeligt, men vi må bare sige, at vaccineproduktion er en svær størrelse, og det sker hele tiden nye ting. Vi forsøger hele tiden at være så åbne og transparente så muligt og give den mest retvisende prognose. Man skal huske, at kalenderen er en prognose, siger hun.
Hun afviser, at Sundhedsstyrelsen har været for optimistisk med sin kalender.
- Vi kan desværre konstatere, at der desværre har været flere forsinkelser, men vi forsøger hverken at over- eller underestimere. Kalenderen er vores bedste bud med den viden, vi har til rådighed. Man jeg kan ikke garantere, at der ikke kommer flere forsinkelser i kalenderen, når vi ser lidt længere frem, siger Helene Probst.
Sundhedsstyrelsen forventer på nuværende tidspunkt, at 75 pct. af befolkningen er vaccineret i udgangen af juli. Derfor ventes der derfra ikke at kunne komme væsentlige forsinkelser af vaccineplanen.
Udover de nævnte vacciner har regeringen bedt Sundhedsstyrelsen om at revurdere, hvorvidt de to skrottede vacciner fra Johnson & Johnson og AstraZeneca skal ind i det officielle vaccineprogram igen. Den vurdering kan ventes inden for to uger, siger Helene Probst.
Se specificeret vaccineplan i fuld størrelse her.
Se mobilvenlig version her.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.