SJÆLLAND: Nogle patienter har ikke en computer, en tablet eller et NemID. Nu hjælper Region Sjælland dem med at kunne tale med sygehuset og lægerne via video fra regionens nærklinikker i Kalundborg og Nakskov og senere hen også i Stege, oplyser regionen.
For nogle patienter kan det være en længere køretur at møde op til en aftale på sygehuset. Men nu kan en række af de patienter, der er tilknyttet Holbæk Sygehus og Nykøbing F. Sygehus, nøjes med transporten hen til nærmeste nærklinik, hvor regionen har oprettet videorum til patienterne.
Her kan patienter, der for eksempel skal til et kontrolbesøg om sukkersyge, hjertesvigt eller KOL møde op i den lokale nærklinik frem for at køre ind til sygehuset. Det foregår via videorum, hvor patienterne taler direkte med læger og sygeplejersker på sygehusene. Regionen vil nu høste erfaringerne og evaluere borgernes oplevelse for at vurdere, om videorum skal spredes ud til hele Region Sjælland.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.