Folketinget vedtog tirsdag en ny epidemilov, som indeholder mulighed for nye, vidtgående restriktioner, der skal dæmme op for smitsomme sygdomme. Den erstatter de ændringer, der blev vedtaget i marts 2020, da store dele af Danmark blev lukket, efter at coronavirus kom til Danmark.
Den nye epidemilov indeholder mere magt til Folketinget, som den siddende sundhedsminister fremover skal henvende sig til for at få opbakning til eventuelle indgreb. Folketinget kan dog ikke forhindre en minister i at ophæve, lempe eller foretage "uvæsentlige ændringer" af eksisterende regler.
Den nye lov indeholder en epidemikommission på 11 medlemmer, som skal rådgive om kommende epidemier. Den udpeges af regeringen og sundhedsaktører.
Stadig en lov med indgreb
Som tidligere epidemilove indeholder den en række indgreb som undersøgelser, indlæggelser, isolation og behandling under tvang. Samt påbud om mundbind, forsamlings- og opholdsforbud samt nedlukning af plejehjem og sygehuse.
Loven erstatter ændringerne, som blev vedtaget kort efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) 11. marts sidste år offentliggjorde den store nedlukning. Ændringerne ville udløbe 1. marts, og derfor skulle der vedtages en ny lov snarest.
Sidste år blev loven første-, anden- og tredjebehandlet på bare én dag. Normalt tager det månedsvis for at sikre ordentlig lovbehandling. I sidste øjeblik vedtog politikerne derfor en ophørsklausul, som gjorde, at loven ophører til marts 2021. Ikke kun ændringsloven, men hele epidemiloven.
Hastværk igen denne gang
Derfor hastede det med at få en ny lov på plads, selv om politikerne kunne have udskudt ophævelsesdatoen og ladet den nuværende lov køre videre. Også denne gang har der været et tumultarisk forløb, hvor det første lovforslag fra regeringen blev trukket tilbage efter pres fra Folketinget og eksperter.
Det første lovforslag blev kritiseret for enevældige magtbeføjelser til regeringen samt mulighed for tvangsvaccination. Op til vedtagelsen af regeringens andet lovforslag tirsdag har der været et hav af ændringsforslag, og i de seneste uger har eksperter og ordførere kritiseret dele af loven.
For eksempel har Folketinget ikke fået Sundhedsstyrelsens input til loven, som var kritisk på flere punkter. Smitteopsporing kan risikere at munde ud i overvågning af borgerne på restauranter og i fitnesscentre. Og borgerne kan blive afkrævet oplysninger om nære kontakter mod deres vilje.
Mandag, dagen før vedtagelsen, var der også flertal for en revision allerede 15. oktober 2021. Loven skulle først have været evalueret om fem år. Men tirsdag, dagen for afstemningen, blev et nyt flertal enige om blot at evaluere loven. Den blev tirsdag vedtaget med et bredt flertal i Folketinget.
Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige samt løsgængerne Lars Løkke Rasmussen (eks-V), Jens Rohde (eks-R), Susanne Zimmer (eks-ALT) og Sikandar Siddique (eks-ALT) stemte imod.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
