dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Ny chef i Skanderborg kommer fra Fredericia

KORT NYT23. JUN 2022 15.30

SKANDERBORG: Den nye chef for Sundhed, Omsorg og Handicap i Skanderborg er fra 1. august Morten Pors Ilsøe, der afløser Lis Kaastrup, der går på pension. Morten Pors Ilsø kommer fra en stilling som chef for Senior og Sundhed i Fredericia Kommune. Før det var han områdechef for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.NYMorten_Ilsoe_bred 

- Med Morten Ilsøe får vi virkelig en kapacitet. Han har stor erfaring med at navigere på sundheds- og ældreområdet, og han bliver helt central i arbejdet med at løse de vigtige udfordringer, vi står overfor de kommende år med flere ældre borgere og nye opgaver i det nære sundhedsvæsen, siger direktør Lone Rasmussen og peger på hans evnter til at lytte, samarbejde og skabe tillid omkring sig. 

Som chef for Sundhed, Omsorg og Handicap bliver Morten Pors Ilsøe del af koncernledelsen og kommer til at stå i spidsen for et område med 1.800 medarbejdere og et samlet årligt budget på ca. 1 mia. kr.  Han ser frem til arbejdet med styringsmodellen i Skanderborg.

- Principperne om en høj grad af decentral frihed, hvor beslutningerne træffes tæt på borgerne, flugter rigtig godt med mit ståsted som leder. Det er for mig at se et godt udgangspunkt for at udvikle området og løse fremtidens udfordringer, siger han. Morten Pors Ilsøe er bosat i Odder med hustru og to sønner.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.