
Hvis ikke smittekurven i Danmark vender de næste to-tre dage, kommer der yderligere coronarestriktioner. Sådan sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i morges, og foreløbig går det den forkerte vej.
Siden i går er 760 personer testet positiv for covid-19, og det er det højeste tal hidtil under coronakrisen.
Tidligere var rekorden på 678 nysmittede d. 25. september. I foråret blev der dog testet langt færre, så tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes. Samtidig var der langt flere indlagte dengang end nu.
I april var man på et tidspunkt oppe på over 500 indlagte med covid-19, mens der nu er 124 indlagt. Det er to flere end i går og dækker over 17 nye indlægggelser minus udskrevne og døde.
Fire personer er døde det seneste døgn, mens de var smittet med covid-19.
17 personer er nu på intensiv og 12 i respirator, hvilket er henholdsvis en og tre mere end i går.
84 kommuner er over bekymringsgrænsen med en såkaldt incidens over 20. Værst står det til i Jammerbugt med 266, Brøndby med 215, Høje- Taastrup med 156 og Tårnby med 145.
Ifølge virolog Søren Riis Paludan er smitten klart opadgående, men det tyder på, at de, der smittes, er mindre sårbare end i foråret.
Han mener ikke umiddelbart, at dagens tal retfærdiggør yderligere restriktioner.
- Det er en politisk diskussion. Det handler om, hvad man kan acceptere som land. Umiddelbart vil jeg sige nej ud fra dagens tal. Men hvis man ikke fra politisk side kan acceptere daglige smittetal over 500, så retfærdiggøres det jo, siger han til Ritzau.
103 smittede i Aarhus
Der er naturligt nok flest smittede personer i de største kommuner, men bemærk, at Aarhus det seneste døgn har næsten lige så mange som København, selv om der er over dobbelt så mange indbyggere i København.
Antal smittede personer det seneste døgn:
- 104 i København
- 103 i Aarhus
- 38 i Odense
- 34 i Aalborg
- 24 i Høje-Taastrup
- 22 i Vejle
- 20 i Jammerbugt
- 17 i Helsingør
- 16 i Horsens
- 14 i Frederiksberg og Gladsaxe
- 12 i Tårnby
- 11 i Greve
- 10 i Ballerup, Brøndby og Hvidovre
- 9 i Ishøj, Roskilde, Vejen, Kolding, Thisted, Brønderslev og Hjørring
- 8 i Ringkøbing-Skjern og Skive
- 7 i Fredensborg, Hillerød, Esbjerg, Aabenraa, Struer og Silkeborg
- 6 i Gentofte, Glostrup, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, Egedal, Solrød og Viborg
- 5 i Allerød, Holbæk, Lejre, Næstved, Haderslev, Tønder og Holstebro
- 4 i Albertslund, Køge, Guldborgsund og Vordingborg
- 3 i Rødovre, Rudersdal, Faxe, Kalundborg, Slagelse, Lolland, Nyborg, Sønderborg, Varde, Herning, Skanderborg og Hedensted
- 2 i Furesø, Frederikssund, Stevns, Kerteminde, Billund, Syddjurs, Favrskov, Odder, Randers, Ikast-Brande og Vesthimmerland
- 1 i Dragør, Vallensbæk, Halsnæs, Gribskov, Ringsted, Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Lemvig, Norddjurs og Rebild.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.