
Læsø og Ærø er de eneste kommuner, hvor pårørende har kunnet besøge beboerne på kommunens plejehjem hele vinteren.
De 96 andre kommuner har været omfattet af besøgsrestriktioner udmeldt af Styrelsen for Patientsikkerhed, bekræfter styrelsen over for DK Nyt. Men nu ophæves restriktionerne i flere kommuner, hvor smitteniveauet er lavt, og de fleste beboere vaccineret.
Styrelsens liste over besøgsrestriktioner og besøgsforbud opdateres hver tirsdag og fredag, og i tirsdags var det foruden Læsø og Ærø kun Tønder, der var blevet fjernet fra listen.
Men senere blev restriktionerne også ophævet i blandt andet Herning, Viborg, Ikast-Brande, Skive, Lemvig og Struer, oplyser kommunerne.
Længe ventet
- Alle har set frem til denne dag i lang tid, sagde Anne Marie Søe Nørgaard, (V), formand for social- og sundhedsudvalget i Herning, efter at den gode nyhed var indløbet tirsdag.
I Skive kalder pleje- og visitationschef Lars Olesen det "en rigtig god nyhed".
De nationale retningslinjer skal dog stadig følges på plejehjemmene. Det betyder blandt andet, at der skal anvendes værnemidler ved besøg, holdes to meters afstand, og forsamlingsforbuddet på maks. fem personer gælder også.
Mens de fleste kommuner stadig har generelle besøgsrestriktioner, er der nedlagt et egentligt besøgsforbud på 60-70 enkelte plejehjem eller andre centre landet over, fremgår det af listen.
Det skyldes typisk, at der er smitte blandt beboere eller personale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.