DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Novo Nordisk Fonden får ny direktør

KORT NYT3. FEB 2021 13.48

Novo Nordisk Fonden, der støtter en lang række sundhedsfaglige formål og forskningsprojekter, får ny adm. direktør. Mads Krogsgaard Thomsen afløser 1. marts Birgitte Nauntofte, der har været adm. direktør siden 2009. Siden dengang er fondens årlige uddeling steget fra 200 mio. kr. til ca. 5,5 mia. kr. sidste år. 

Fonden har særligt støttet forsøg med medicin på hospitaler, såkaldt LIFE-projekter, og stem-fag, Science, Technology, Engineering og Mathematics, som skal øge børns viden om og interesse for naturvidenskabelige fag og forskning. Under coronakrisen har fonden uddelt i alt 74,9 mio. kr. til 43 projekter, der på kort sigt skulle være med til at afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser af covid-19-epidemien i Danmark og resten af rigsfællesskabet. 

Birgitte Nauntofte bliver i fonden marts måned ud for at sikre en grundig overdragelse til Mads Krogsgaard Thomsen, oplyser fonden. Han har arbejdet hos Novo Nordisk i 30 år og bl.a. ledt diabetesforskningen. Han er aktuelt koncerndirektør for forskning og udvikling.

ibs