Afstand, håndsprit og mundbind har ikke kun holdt coronavirus fra at brede sig uhæmmet i befolkningen. Tiltagene har tilsyneladende også sendt invasiv meningokoksygdom (MS) på rekordlavt niveau for 2020. Det oplyser Statens Serum Institut.
I begyndelsen af året og frem til nedlukningen i marts sidste år var der fundet 12 tilfælde af sygdommen, hvilket var et relativt højt antal. Resten af året blev der kun registreret syv tilfælde. De i alt 19 tilfælde er det laveste årlige antal, der nogensinde er registreret, oplyser SSI. I 2019 var der 56 tilfælde, det højeste antal siden 2012.
- Den markante nedgang i antallet af MS-tilfælde i 2020 tyder på, at både nedlukningen i foråret og de skærpede hygiejne- og afstandsregler har haft betydning for spredningen af meningokokker, siger afdelingschef Palle Valentiner-Branth fra SSI i pressemeddelelsen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.