De statsejede forskningsinstitutioner SFI, KORA, NFA og Danmarks Statistik kan efter en ændring af apotekerloven ikke længere få adgang til data i lægemiddelregisteret, selv om institutionerne i årtier har haft adgang til registeret og brugt dets data til værdifuld forskning. Det skriver videnskab.dk. Informationer om hvor folk med bestemte diagnoser befinder sig økonomisk, uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt i samfundet er blandt andet noget af det, institutionerne ikke længere vil kunne forske i.
Formålet med udelukkelsen begrundes af Sundhedsministeriet med, det er afgørende at de, der har adgang til data 'vurderes at have stor erfaring med at bedrive forskning af samfundsmæssig betydning, at de har erfaring i at værne om data i forvejen, og at de qua deres virke har indsigt i de patientnære etiske udfordringer, der kan være med behandling af denne type oplysninger'.
Med andre ord antyder Sundhedsministeriet at forskningsinstitutionerne ikke har den nødvendige erfaring med at håndtere personfølsommeoplysninger, hvilket overrasker blandt andet Mickael Beck, der er professor i sundhedsøkonomi og direktør hos KORA. Lovændringen betyder omvendt at patientforeninger som fx Hjerteforeningen fremover vil kunne tilgå data. Universiteterne vil fortsat have fuld tilgang til lægemiddelregisteret.
Læs hele artiklen hos videnskab.dk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.