
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastholder, at der ikke skal være krav om sprogprøve for sygeplejersker fra tredjelande. Det skriver Rigsrevisionen i et notat.
Både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har udtrykt bekymring, efter at ministeriet i juni 2023 afskaffede kravet om sprogprøve.
Siden kravet blev afskaffet, har der været mindst seks tilfælde, hvor sygeplejersker fra tredjelande har udgjort en risiko for patientsikkerheden. Med de gamle regler ville sygeplejerskerne ikke have haft patientkontakt, medmindre de havde bestået en sprogprøve.
Trods bekymringen fastholder ministeriet afskaffelsen af sprogprøvekravet. Ministeriet forklarer, at Styrelsen for Patientsikkerhed foretog en vurdering af de såkaldte patientsikkerhedsmæssige implikationer, før ministeriet traf beslutningen.
Her fandt Styrelsen, at sprogprøvekravet kunne fjernes, "uden at det ville kompromittere patientsikkerheden væsentligt", lyder det fra ministeriet.
Har skiftet mening
Det har tidligere været ministeriets vurdering, at sprogprøvekravet øgede patientsikkerheden.
Det besluttede ministeriet i 2011, efter det havde spurgt eksterne fagpersoner til råds.
I notatet fremhæver Rigsrevisionen, at ministeriet 11 år senere i 2022 vurderede det modsatte. Denne gang uden hjælp fra eksterne fagpersoner.
Afskaffelsen af sprogkravet var et af i alt 16 tiltag i en samlet akutplan til to milliarder kroner, som havde til formål at lette presset på sygehusene og få nedbragt ventelisterne ved at få flere ansatte og øge produktiviteten.
Du kan læse hele Rigsrevisionens notat her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.