dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Minister åbner for tvang mod inhabile

Personer, der er udviklingshæmmede eller lider af demenssygdomme, risikerer at blive udsat for omsorgssvigt i det danske sundhedsvæsen
14. SEP 2016 8.56

Som lovgivningen er strikket sammen i dag, må læger og andet sundhedspersonale nemlig ikke behandle eller undersøge varigt inhabile borgere for fysisk sygdom, hvis disse modsætter sig. Med mindre der er tale om en akut livstruende situation.

Det sætter både pårørende og behandlere i et vanskeligt dilemma. For skal man hjælpe personen ved at behandle under tvang og dermed trodse loven, eller skal man holde sig inden for lovens rammer og undlade behandling med risiko for, at personens helbredstilstand forværres?

Nu kommer Institut for Menneskerettigheder i en endnu ikke offentliggjort rapport imidlertid med en anbefaling om, at loven ændres, så behandling med tvang lovliggøres. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Det er ikke nogen let anbefaling at komme med, men det drejer sig om mennesker, som ikke selv har mulighed for at forstå nødvendigheden af en given behandling, og som eksempelvis kan have stærke smerter. Som lovgivningen er nu, risikerer de at blive endnu dårligere og at blive sat i uværdige situationer, fordi de ikke får den nødvendige hjælp, siger Signe Stensgaard Sørensen, specialkonsulent på Institut for Menneskerettigheder og forfatter til rapporten.

Allerede i 2011 opfordrede Det Etiske Råd efter en henvendelse fra daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) til, at man ændrede i sundhedsloven og muliggjorde behandling med tvang over for varigt inhabile personer. Siden har skiftende ministre ikke gjort noget ved problemet. Men nu melder nuværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) sig på banen.

Læs hele historien i Kristeligt Dagblad

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/minister-abner-for-tvang-mod-inhabile

GDPR