Et lønløft på tre milliarder kroner til udvalgte grupper i det offentlige skal være fuldt indfaset allerede i 2026 med ny trepartsaftale. Det oplyser Finansministeriet.
Inden tilbageløb er beløbet, der i alt afsættes til lønløft og andre initiativer, på 6,8 milliarder kroner.
Regeringen havde oprindeligt spillet ud med en fuld indfasning i 2030. Men det skal altså ske fire år tidligere.
Der afsættes en milliard kroner til lønløftet i 2024, som altså stiger til tre milliarder i 2026. Dernæst skal det være varigt.
Inden tilbageløb er beløbet, der i alt afsættes til lønløft og andre initiativer, på 6,8 milliarder kroner.
- Det er en saltvandsindsprøjtning i vores velfærdssamfund for at sikre, at der vil være hænder til en god pleje og omsorg for vores børn, ældre og syge i de kommende år, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde mandag.
Lønløftet kommer personale i sundheds- og ældresektoren samt pædagoger til gode. Samtidig afsættes 30 millioner kroner til at løfte lønniveauet varigt for fængselsbetjente.
Tillæg efter fire år
Det har tidligere været nævnt, at gennemsnitslønstigningen ville være på 2.500 kroner månedligt per person, og at 200.000 ansatte ville være omfattet. Det holder nogenlunde med aftalen, siger Wammen:
- Men det er klart, at det vil blive meget afhængigt af, hvordan man forhandler sig frem i de overenskomstforhandlinger, der kommer, siger Wammen.
Trepartsaftalen indeholder en ambition om at få flere på fuld tid og til at tage skæve vagter, eksempelvis om aftenen eller i weekenden.
Der skal blandt andet være et anciennitetstillæg til sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter, som træder i kraft tidligst efter fire års beskæftigelse.
Første og sidste gang
Det har været omdiskuteret, at regeringen blander sig i løndannelsen i det offentlige. Det adresserer KL's forhandlingsleder, Michael Ziegler (K).
- Vi er glade for, at det er første, sidste og eneste gang, at vi skal igennem sådan et forløb, for vi har aftalt, at det fremover er op til parterne at forhandle.
Det er personer på fuld tid og personer, der tager skæve vagter, som tilgodeses i lønløftet. Men Wammen understreger, at ingen tvinges på fuld tid eller til nat- og weekendarbejde.
- Det er en mulighed og et tilbud, og det tilbud håber vi, at mange tager imod, siger han.
Sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) fremhæver, at aftalen indeholder mere lokal løndannelse.
- Vi sikrer, at det bliver mere attraktivt at tage vagter på skæve tidspunkter i ældreplejen og på sygehuse. Og vi sikrer, at vi får et mere moderne lønsystem i den aftale, som vi er meget tilfredse med, siger hun.
Sådan fordeler pengene sig:
- 1,9 milliarder kroner skal bruges på at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen.
- 1,9 milliarder kroner skal bruges på at understøtte trygge rammer for børn, unge og de sårbare borgere.
- 1,86 milliarder kroner skal bruges på at få sundhedspersonale til at arbejde på sygehus og til at sprede vagtbyrden ud på flere.
- Godt 1,1 milliarder kroner skal bruges på at understøtte et fleksibelt offentligt arbejdsmarked med flere på fuldtid.
- Der afsættes desuden 30 millioner kroner til at løfte lønniveauet varigt for fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente ansat i kriminalforsorgen.
Finansminister Nicolai Wammen (S) bekræfter på et doorstep, at gennemsnitslønstigningen vil være på cirka 2500 kroner månedligt per person, og at 200.000 ansatte vil være omfattet.
- Men det er klart, at det vil blive meget afhængigt af, hvordan man forhandler sig frem i de overenskomstforhandlinger, der kommer, siger Wammen.
Kilde: Finansministeriet
/ritzau/ak
Find hele aftaleteksten her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
