
Børn og unge, der er indlagt i psykiatrien, bliver i stigende grad udsat for tvang. Det er en af konklusionerne i en rapport om tvang i psykiatrien fra Sundhedsstyrelsen.
Mere end hver femte barn - 21,1 procent - oplever enten at blive tvangsfodret, tvangsfikseret, tvangsmedicineret, fastholdt eller på anden måde udsat for tvang. I 2015 var det 15,3 procent.
Ifølge Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i foreningen Bedre Psykiatri, er det udtryk for, at tvang er blevet en del af hverdagen på afdelingerne i børne- og ungepsykiatrien, når så mange udsætte for tvang.
- Og man må bare sige, at den her tvang er enorme overgreb over for børnene i børne- og ungepsykiatrien, siger hun.
Travlhed giver tvang
Ofte bliver der brugt tvang, fordi der mangler personale på afdelingerne, vurderer Jane Alrø Sørensen. Det tager nemlig mere tid og er mere ressourcekrævende at tale med og overbevise børn og unge om, at de eksempelvis skal spise.
I stedet tvangsfordrer man dem, fordi det er mindre ressourcekrævende.
Der er ifølge Jane Alrø Sørensen ikke et "quick fix" på problemet. Men der er en løsning, mener hun. Nemlig flere ressourcer, så der kan komme mere personale og på den måde blive mere tid til patienterne.
- Vi ved, at noget af det, der er mest virkningsfuldt i forhold til at nedbringe tvang, er, at der er tid til patienterne. Og at der er tid til at arbejde motiverende, med tålmodighed, med indlevelse, sådan at man kan se, hvordan man kan motivere til behandling og undgå, at børnene bliver utrygge, siger Jane Alrø Sørensen.
I rapporten kalder Sundhedsstyrelsen det "stærkt bekymrende", at antallet af børn og unge, der bliver udsat for tvang, er steget.
Styrelsen skriver, at der derfor er behov for et "skærpet fokus på at forebygge og nedbringe tvang blandt børn og unge".
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.