SJÆLLAND: Bevæbnede gerningsmænd har onsdag formiddag befriet en indsat, der var i behandling på Nykøbing F. Sygehus, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Både gerningsmændene og den undslupne fange er onsdag middag på fri fod.
Befrielsen fandt sted klokken 10.50. Herefter kørte gerningsmændene væk fra sygehuset i en grå Mercedes med fangen som passager med retning mod Farø. Derfor er politiet massivt til stede i området omkring Farø, der er en lille ø mellem Sjælland og Falster. Og derfor er Sydmotorvejen spærret ved Stensved i sydgående retning og ved Gunslev i nordgående retning.
Den undslupne mand er 32 år. Han har sort hår, sort fuldskæg og mørkebrune øjne. Ifølge politiet skal man som borger ikke tage kontakt til fangen, hvis man mener at have set ham. I stedet skal borgere kontakte politiet på telefonnummer 114. Der er ingen oplysninger om, hvilken type kriminalitet fangen var indsat for.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.