Mænd er kyllinger - men vi har ikke brug for flere kyllingemødre

Svend Aage Madsen
Mænds sundhed og sygdomme
Samfundslitteratur
137 sider
198 kr.


Mænd har brug for at møde sundhedssystemet på en ny måde - på nye steder og ad nye kanaler. Der er behov for en anden sundhedspædagogisk indsats - det står klart, efter at jeg har læst Svend Aage Madsens nye bog om mænds sundhed

Den er gal igen - i hvert fald hvis vi sammenligner kvinder og mænds sundhed. Mændene svigter egen sundhed, de er svage på rigtig mange felter, og heller ikke når det drejer sig om sundhed, formår de at passe på sig selv.

- Mænd dør tidligere end kvinder
- De har langt højere forekomst af kræft, hjerte-karsygdomme, diabetes og selvmord
- De søger læge for sent, og når de så endelig møder frem, så er det ofte for sent
Det skriver og dokumenterer psykolog Svend Aage Madsen grundigt i sin lille debatbog 'Mænds sundhed og sygdomme', som lige er udkommet. Og han har noget at have det i. Svend Aage Madsen er chefpsykolog ved Rigshospitalet og har i en lang årrække arbejdet med mænds sundhed og sygdomme.

'Tudeprinser' og 'tøsedrenge'
Det interessante ved bogen er, at Svend Aage Madsen giver psykologiske forklaringer på forskellen på mænds og kvinders adfærd på sundhedsområdet. Svend Aage Madsen bruger et kort kapitel på emnet, men det er fuldt tilstrækkeligt som baggrund og argument. Det kendetegner i det hele taget bogen, at den er klar og velskrevet - ingen overflødig information og fuld af facts, som vækker til eftertanke.

Mænd opdrages til at blive 'rigtige mænd', ikke 'tudeprinser' og 'tøsedrenge'. I stedet skal de passe ind i et stereotypt billede på, hvordan rigtige mænd reagerer. Det får som konsekvens, at mænd ikke lærer i så høj grad at fokusere på følelser, at kigge indad på sig selv.

I sidste instans betyder det også, at de ikke beskæftiger sig med egen krop og sundhed. Som Svend Aage Madsen siger, så har mænd ikke specielt meget lyst til at befinde sig i den 'sundhedsmodus', som kvinderne socialiseres til at tumle sig i - først med mor og senere med veninderne. Mændene skubber ubehagelige tanker og følelser væk, og det får nødvendigvis konsekvenser for, hvordan de varetager egen sundhed, og hvordan de bruger sundhedsvæsenet.

Det kan der gøres noget ved, og der er da også ændringer på vej i form af en ny manderolle, hvor mænd deltager på lige fod med kvinden i børnepasning og opdragelse. Den nye mand tager barselsorlov og begynder at passe bedre på sig selv. Men det tager tid, og det kræver ændringer i bl.a. sundhedsvæsenet - især hvis det skal komme de mindst uddannede og økonomisk dårligst stillede til gode.

Ud hvor mændene er...
Her kommer bogens mest interessante kapitel: Det handler om hvad ansatte i sundhedsvæsenet kan gøre ved den uheldige udvikling. Som Svend Aage Madsen beskriver det, er der ingen tvivl: Den måde mænd er blevet mødt i systemet, på sygehuse, hos lægen og i hjemmeplejen er ikke god nok. Mænd kommer 30 pct. mindre til læge, og de modtager 75 pct. færre psykologydelser end kvinderne. Det skriftlige materiale skal udformes på en anden måde, der skal være længere og mere fleksible åbningstider på klinikkerne, og måske skal der være klinikker kun for mænd. Der skal alternative tilbud til: sundhedstjek på gader og biludstillinger og genbrugspladser.

At det fungerer, når tilbuddet flyttes ud på arbejdspladsen viser et projekt, som 3F gennemførte med 6.000 arbejdere, der fik et sundhedstjek på deres arbejdsplads. Lige mange mænd og kvinder tog imod tilbuddet.
Sundhedsforvaltningen i Frederiksværk prøvede noget lignende, da de i forbindelse med Men's Health Week lavede et fremstød på genbrugspladsen, hvor de besøgende for 80 pct. vedkommende er mænd. 32 mænd kom i dialog med sundhedsforvaltningen og de patientforeninger, som man havde allieret sig med. Der blev taget blodtryk, målt lungefunktioner og livvidde af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Astma-allergiforbundet. Og halvdelen af de 32 mænd kom, fordi de havde hørt om initiativet - ikke fordi de havde et ærinde på pladsen. Det lover godt for det fremtidige arbejde med patientforeningerne, siger sundhedskonsulent Kasper Ahnskov, som erkender problemet med de mange kvinder, som bestrider stillingerne i sundhedsvæsenet.

Vær stille og lyt!
Mænd og kvinder reagerer forskelligt på sygdom. Groft sagt føler manden sig gal, irritabel og krænket, føler skam og bliver bange for at ingen elsker ham. Kvinden vil ofte bebrejde sig selv, føle sig værdiløs og føle skyld over det, hun gør. Hun vil bruge mad, venner og kærlighed til selvhelbredelse, mens manden vil bruge TV, sport og sex. Han vil søge viden, som han kan bruge handlingsorienteret i forhold til diagnosen, og ikke tage sorgerne på forskud - ikke søge nærhed til andre. Måske vil han på et senere tidspunkt tale om problemerne, men ikke nødvendigvis lige nu.

Men fordi mænd og kvinder reagerer forskelligt, er det nødvendigt, at de sundhedsprofessionelle udvikler kompetencer, der tager hensyn til disse forskelle. Vi mænd mødes langt de fleste steder i sundhedssystemet af kvinder, og de er da også rigtig flinke og imødekommende, men måske skulle de tage nogle adfærdsmønstre op til overvejelse.

Her er nogle få af Svend Aage Madsens råd til, hvordan mænd bør mødes af sundhedsvæsenet:
- Gå nøgternt til samtalen
- Lad være med at spørge om følelser først
- Giv råd og opstil valgmuligheder
- Læg op til at manden styrer selv, hvor det er muligt
- Vær tilbageholdende, men stå til rådighed

.... Måske udvikler samtalen sig alligevel til at blive åben og personlig. Her er det vigtigt ikke at blive for ivrig, hvis manden åbner sig. Det er stadig godt at vente og lytte efter.

Mere lighed....
Og her er så de dystre tal for mænds overdødelighed:
I den modne alder over 55 år er den 50 pct. større for mænd. Når der dør 1000 kvinder, så dør der 1700 mænd. De største dødsårsag er kræft, hjerte-karsygdomme, sygdomme i åndedrætsorganerne, andre kredsløbssygdomme og psykiske sygdomme.

Forekomsten af kræftsygdomme er 20 pct. større hos mænd end hos kvinder, men dødeligheden er ca. 40 pct. højere. Og hvis vi dykker ned i social status og økonomisk ulighed, ser vi, at det er de 25 pct. dårligst stillede og enlige, som er de store tabere. Det er mændene med dårligst uddannelse, som ikke formår at udnytte de sundhedstilbud, som ligger for næsen af dem.


Journalist Jens Fonnesbech