Et bredt flertal i Folketinget har et klart ønske om at opbygge et stærkt sundhedsvæsen tæt på patienterne. Her skal de praktiserende spille en nøglerolle. Målet er at nå op på 5.000 praktiserende læger i 2035. Det er en ganske betragtelig stigning i forhold til det nuværende antal på 3.500.
Der er bare et problem. Ambitionen risikerer at falde til jorden, da der ikke er nok unge læger, der vælger de uddannelsesforløb, der er en forudsætning for at kunne slå sig ned som praktiserende læge, skriver Mandag Morgen.
Tre af Danmarks fem regioner – det er i særlig grad Region Sjælland, men også Region Nordjylland og Region Syddanmark – kan ikke få besat tilstrækkeligt mange af de såkaldte uddannelsesstillinger.
Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive og medlem af regeringens Sundhedsstrukturkommission, der er sat i verden for blandt andet at sikre udviklingen af det nære sundhedsvæsen, er bekymret over udviklingen.
- Udviklingen er uholdbar. Vi kommer ikke i mål, hvis ikke udviklingen vendes. Der skal ske noget meget radikalt, siger Jakob Kjellberg til Mandag Morgen.
Trods en udvidelse af det samlede antal uddannelsesstillinger falder antallet af læger under uddannelse til et job som praktiserende læge ikke bare i de tre hårdest ramte regioner, men også på landsplan.
Det viser tal, som Sundhedsstyrelsen har trukket, i et hidtil overset notat fra december sidste år med den ellers sigende titel: ‘Sundhedsvæsenets udfordringer’. Og det viser tal, som Danske Regioner har trukket på forespørgsel fra Mandag Morgen.
Kun 75 pct. besat
For at nå målet om 5.000 praktiserende læger i 2035 har Sundhedsstyrelsen øget dimensioneringen, så der hvert år bliver slået 350 uddannelsesstillinger op i specialet for almen medicin, den videreuddannelse, alle praktiserende læger skal gennemføre for at komme ud i almen praksis.
Hvis målet skal nås, skal 90 procent af uddannelsesstillingerne besættes. Men det bliver de ikke.
De fem regioner slår godt nok stillingerne op, men ud af de 350 uddannelsesstillinger blev kun 259 besat i 2022. Det svarer til en andel på kun 75 procent.
Det er særligt Region Sjælland, der trækker ned. Her er kun 26 procent af uddannelsesstillingerne besat. I Region Nordjylland er 62 procent af stillingerne besat, og i Region Syddanmark er 72 procent besat. I de to sidste regioner, Region Midtjylland og Region Hovedstaden er alle uddannelsesstillinger besatte.
- Vi ville komme i mål med de 5.000 læger i almen praksis, hvis næsten alle uddannelsesstillinger blev besat. Det er så det, Sundhedsstyrelsens prognose tager udgangspunkt i. Men prognosen tager slet ikke højde for, at stillingerne ikke bliver besat, og slet ikke for det meget store fald i særligt Region Sjælland, siger Jakob Kjellberg.
Derfor hviler Folketingets ønske om at nå op på 5.000 læger i almen praksis i 2035 på en særdeles optimistisk og også i stigende grad urealistisk forudsætning.
Størst behov i yderområder
Dertil kommer, at de ubesatte uddannelsesstillinger primært rammer de områder af landet, der i forvejen kæmper allermest med mangel på læger.
- Hvis vi ser på, hvor der i dag allerede er problemer med lægedækningen, så er det i Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Syddanmark. Det er netop de tre regioner, hvor der er flest ubesatte uddannelsesstillinger, siger Marie Henriette Madsen, projektchef ved Vive og medforfatter til en analyse fra efteråret 2023 om speciallæger i almen praksis.
I de områder, hvor problemerne med lægedækningen er størst, har patienterne også de største behov. De er oftest ældre end landsgennemsnittet, og så har de en eller flere kroniske sygdomme.
- Fagligt set er det spændende at arbejde i de områder af landet, hvor patienterne har de største behov, alligevel er det svært at trække praktiserende læger ud til en praksis i Maribo, Tønder eller til Pandrup i Nordjylland, siger Marie Henriette Madsen og tilføjer:
- Der er jo ingen, der er nødt til at flytte til for eksempel Maribo, hvis ikke de ønsker det.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
