
Der er fundet yderligere 274 smittet med covid-19. Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut lørdag. Med i opgørelsen indgår ikke de lyntest, som er foretaget af de aktører, som samarbejder med regionerne.
Antallet af nye smittetilfælde er det laveste på et døgn siden 9. september, hvor der blev registreret 251 nye smittetilfælde. Her blev der dog foretaget færre end halvt så mange prøver, som der indgår i lørdagens smittetal.
De 274 smittede personer er fundet i 124.348 test, hvilket svarer til, at 0,22 pct. af prøverne har været coronapositive. Det er den laveste positivprocent siden slutningen af august. Her blev der dog foretaget markant færre test.
Forstyrret drift
Antallet af indlagte fortsætter med at falde på landets hospitaler. 308 er indlagt, hvilket er det laveste siden 6. december. Der er altså blot indlagt omkring en tredjedel af, hvad der var tilfældet i starten af januar. Her var over 900 smittede indlagt.
25 coronasmittede er blevet indlagt siden fredagens opgørelse, men det samlede antal indlagte falder med 29. Det skyldes, at der også er sket udskrivelser. Data om dødsfald er ikke opdateret lørdag. Det skyldes driftsforstyrrelser i dødsårsagsregistret.
I alt har 166.555 danskere - svarende til 2,86 pct. af befolkning - fået de to stik, der kræver at være vaccineret mod covid-19. Det er 7.496 flere end fredag. 57.409 har fået første stik.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.