Løhde afviser at ændre rettigheder for kræftramte efter opråb

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil ikke ændre på kræftpatienters rettigheder, efter at kirurger over for DR har problematiseret, at lovbestemte ventetider for kræftpatienter ikke tager højde for, om en kræftsygdom er tidskritisk eller ej. Det udtaler hun i et skriftligt svar til Ritzau.

Hun siger dog, at hun er ”lydhør over for, at for eksempel udviklingen i personlig medicin, hvor man skræddersyr behandlingen til den enkelte patient, kan ændre på grundlaget for rettighederne”.

"Og i forbindelse med Kræftplan V vil vi se nærmere på den seneste viden og på den baggrund vurdere, hvordan kræftbehandlingen bedst kan tilrettelægges", udtaler Sophie Løhde.

Hun uddyber ikke nærmere i det skriftlige svar.

Kræft fylder

For kræftpatienter må der i dag højst gå 14 dage, fra sygehuset modtager en henvisning, til udredningen starter. Dernæst må der højst gå 14 dage, fra en kræftpatient har takket ja til en behandling, til at den starter.

Til DR siger Jens Hillingsø, overlæge og formand for Dansk Kirurgisk Selskab, at fordi der i dag ikke kan prioriteres mellem kræftpatienter, baseret på hvor tidskritisk det er at give dem behandling, må andre patienter med alvorlige sygdomme vente "alt for lang tid på behandling".

Ifølge Jens Hillingsø er det flere steder nærmest umuligt at få en operation på et offentligt hospital, hvis ikke der er tale om en kræftsygdom eller en decideret livstruende anden sygdom.

DR har desuden talt med Thomas Boserup Halphen, der er cheflæge på Urinvejskirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, der opfordrer til at se på lovgivningen.

- Vi mener, at kræft fylder for meget i sundhedsvæsenet i dag. Vi ved, at visse kræftformer, for eksempel prostatakræft, ikke altid er tidskritisk. Derfor vil nogle kræftpatienter kunne vente, mens andre kræftformer kræver hurtigere behandling, siger han til DR.

Monika Rubin, der er politisk ordfører og sundhedsordfører for regeringspartiet Moderaterne, påpeger, at det i regeringsgrundlaget er nedfældet, at der nedsættes et prioriteringsråd til netop at kigge på prioriteringerne i sundhedsvæsenet.

Hun siger dog, at man skal tænke sig rigtig godt om, før man fratager patientgrupper rettigheder.

- Det er svært for mig lige nu at stå og differentiere imellem forskellige kræftsygdomme. Men det, jeg gerne vil hæfte mig ved, er, at vi gør rigtig meget i sundhedsvæsenet, som ikke nødvendigvis har effekt for patienterne, og som faktisk også er spild af sundhedskroner og ressourcer.

- Jeg vil gerne, at vi starter med at luge ud i alt det, før vi begynder at fratage patienter nogle rettigheder.

/ritzau/

Red. Sidste fire afsnit med Monika Robin-kommentar tilføjet kl. 13.40