dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Lærere ønsker kortere dage og færre fag under hjemsendelse

Ifølge lærerne skal der frigøres ressourcer for at tage vare på elever, der har behov for fysisk undervisning.

Som led i den fortsatte nedlukning af Danmark skal langt de fleste elever fra alle folkeskolens klassetrin fortsat hjemmeundervises.

Danmarks Lærerforening bakker op om den fortsatte nedlukning, men påpeger også, at der skal frigøres ressourcer til at sikre ordentlige forhold for de lærere og elever, der bliver ved med at møde op i skolen hver dag.

Det siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand i Danmarks Lærerforening, i en pressemeddelelse.

- For de hjemsendte elever er der tale om nødundervisning. Det skal resultere i kortere skoledage og færre fag, så vi også kan tage os af elever, der møder på skolen til nødpasning.

- Det bliver en lang vinter, hvor lærerne skal kunne holde, til det bliver forår, og vaccinen slår igennem.

- Alle er ved at være slidte, så nu er det ekstra vigtigt, at vi passer på hinanden, siger Gordon Ørskov Madsen.

Onsdagens forlængede coronarestriktioner med tre uger betyder blandt andet, at elever i folkeskolen og studerende på ungdoms- og voksenuddannelser fortsat er sendt hjem og modtager fjernundervisning. Der er dog visse undtagelser for elever med særlige behov.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/laerere-oensker-kortere-dage-og-faerre-fag-under-hjemsendelse

GDPR