dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Lægen er bedre end computeren til kræftundersøgelse

I 67,7 pct. af tilfældene i et nyt studie kunne en læge finde celleforandringer, computerbaseret teknologi ikke kunne finde
22. JUN 2015 10.12

Når en kvinde har fået påvist celleforandringer i forbindelse med screening for livmoderhalskræft, er læger bedre end computerbaseret udstyr til at finde de kvinder, der har størst risiko for at udvikle livmoderhalskræft. Det konkluderer forskere på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

I studiet blev det undersøgt, om en computerbaseret kikkertundersøgelse af livmoderhalsen er bedre til at påvise moderate til svære celleforandringer i livmoderhalsens slimhinde end en kikkertundersøgelse, foretaget af en læge. Celleforandringer er forstadier til livmoderhalskræft.

- Studiet viste, at 67,7 pct. af de tilfælde, hvor en kvinde blev diagnosticeret med moderat til svære celleforandringer, kun blev opdaget, fordi lægen vurderede, at der skulle tages en vævsprøve. Disse celleforandringer blev overset, når det computerbaserede udstyr blev anvendt, siger kandidatstuderende Mette Toftgaard Rønsbo, som har opgjort og beskrevet resultaterne.

Omvendt var det computerbaserede udstyr i stand til at påvise 7,4 pct. tilfælde af moderate eller svære forandringer i slimhinden, hvor lægen ikke så tegn på celleforandringer i livmoderhalsens slimhinde.

I studiet indgik 239 kvinder, som ved almindelig screening havde fået konstateret celleforandringer via deres egen læge. Alle kvinder i studiet fik foretaget en almindelig underlivsundersøgelse. Dernæst fik kvinderne foretaget en kikkertundersøgelse af livmoderhalsen, og der blev taget en vævsprøve.

En kikkertundersøgelse foretages vanligvis for at lægen bedre kan se, om der er forandringer i livmoderhalsens slimhinde, og for at lægen bedre kan vurdere, hvor på livmoderhalsen det er bedst at tage en vævsprøve.

 

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/laegen-er-bedre-end-computeren-til-kraeftundersoegelse

GDPR