
Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz har fået nyt job som Senior Vice President i Novo Nordisk med ansvar for Data Science, hvor han begynder medio maj, skriver han selv på Twitter. Han stopper derfor i Lægemiddelstyrelsen med sidste arbejdsdag i dag.
Det øjeblikkelige varsel skyldes, at der er tale om et job i lægemiddelindustrien. Faglig direktør Mette Aaboe Hansen fra Lægemiddelstyrelsens Center for Lægemiddelgodkendelse og Overvågning er pr. 10. marts 2021 konstitueret som direktør i Lægemiddelstyrelsen, hvorefter stillingen snarest muligt vil blive opslået, oplyser styrelsen.
Thomas Senderovitz' opsigelsen kommer "med en ordentlig klump i halsen", skriver han i en meddelelse fra Lægemiddelstyrelsen.
"Lægemiddelstyrelsen står sammen med de øvrige sundhedsmyndigheder fortsat over for en stor opgave med håndteringen af covid-19. Men jeg føler mig helt tryg, da jeg efterlader en styrelse fyldt med dedikerede medarbejdere og en tårnhøj faglighed", skriver han.
Thomas Senderovitz har siden 2016 været direktør i Lægemiddelstyrelsen, der blev gendannet i efteråret 2015 efter at have været en del af Sundhedsstyrelsen fra 2012 til 2015.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.