Læge: Genoplivning bør ikke være standard på plejehjem

En pensioneret læge har pustet liv i en gammel debat om, hvorvidt det er etisk korrekt at placere hjertestartere på plejehjem.

- Genoplivningen kan gøre mere skade end gavn, skriver Hans Jørgen Vognsen, ifølge JydskeVestkysten i et brev til Billund Kommune.

I sine 38 år som praktiserende læge og besøgsven er han efter eget udsagn aldrig stødt på nogen, der efter at være blevet sagligt informeret har ønsket genoplivning i tilfælde af hjertestop. Ved genoplivningsforsøg efter hjertestop er ældre og særlig svækkede mennesker i høj risiko for at få iltmangelskader på hjerne og organer - hvis de overlever, hvilket der ligeledes er høj risiko for, at de ikke gør.

De er de faktorer, der får Hans Jørgen Vognsen til at kalde behandling på plejehjem for 'nytteløs eller ligefrem skadelig for flere beboere'.

Liv eller død er en lægelig vurdering
Hans Jørgen Vognsen er gået til tasterne, fordi Ældre Sagen har kritiseret Billund Kommunes beslutning om, at der ikke skal være hjertestartere på kommunens plejehjem.

- Det bør ikke være kommunerne, som skal træffe en politisk beslutning om hjertestartere, siger Ældre Sagens chefkonsulent, Margrethe Kähler i en pressemeddelelse.

I Billund har man truffet beslutningen for ikke at risikere at forhindre ældre i at få en naturlig afslutning på livet.

- Vi kan få den situation, at vi kommer til at misbruge det, hvor vi får nogle folk genoplivet, som egentlig er mæt af dage, som har haft et dejligt liv. Nu vil de egentlig gerne have lov at få en naturlig død, siger formand for social- og sundhedsudvalget, Ruth Lauridsen (V) til TV2.

Men på den måde fratager man ifølge Ældre Sagen personer, som ønsker at blive genoplivet, muligheden for at leve videre.

- Vurderingen af, om et menneske er døende og ikke skal genoplives, bør altid være en lægelig vurdering. Spørgsmålet om ja eller nej til genoplivning kommer kun i spil, når man er tæt på døden. Og det skal afgøres af en læge, siger Margrethe Kähler.

En etisk diskussion
I forbindelse med at flere plejehjem fik installeret hjertestartere, advarede Etisk Råd i 2012 imod, 'at svækkede og livstrætte ældre kan frygte at blive genoplivet til en endnu mere elendig tilstand'.

- Nogle ældre vil måske ligefrem frygte at komme på plejehjem af angst for at blive frataget muligheden for en hurtig og smertefri død, sagde næstformand i Det Etiske Råd, Ester Larsen, dengang til www.etik.dk.

Lokalpolitiker for Liberal Alliance i Region Syd, Marianne Mørk Mathiesen, brugte de samme argumenter, da hun i sidste uge opfordrede til debat om, hvad der skal ske, når man bliver gammel. Samtidig påpegede hun det paradoksale i, at det er de mest svækkede, samfundet ønsker genoplivet, mens de friskere, hjemmeboende må klare sig selv.

Vil genoverveje manglende hjertestartere
I de seneste uger har TV2 bragt historier om enken Judith Andersen Sørensen, der mistede sin mand, fordi det plejehjem i Billund, som han boede på, ikke havde en hjertestarter. Til TV2 udtalte hun blandt andet:

- Han var den vigtigste for mig. Jeg har det dårligt med, at der ikke var en hjertestarter. Jeg ser sådan på det, at det skal et byråd ikke bestemme. 

Som følge af sagen om Judith Andersen Sørensen og hendes afdøde mand, åbner Ruth Lauridsen for, at man vil genoverveje beslutningen om, at der ikke skal være hjertestartere på plejehjemmene i Billund.

- Hvis holdningerne er ændrede omkring det, så er det selvfølgelig noget, vi skal tage op og diskutere. Men det er vigtigt, at værdigheden og etikken også kommer med i det her og ikke bare, fordi vi vil genoplive for enhver pris, siger hun til TV2.