
90 personer er testet positiv med covid-19 siden i går, hvilket er en minimal stigning siden de seneste dages 57, 83, 80 og 78 smittede.
En, som var smittet med corona, er afgået ved døden siden i går, og det får antallet af indlagte på intensiv afdeling til at falde med én til nu to. Der er fortsat to i respirator, og der er uændret 19 indlagte.
Der er stadig flest smittede i Østjylland og dele af hovedstadsområdet, men også Nordjylland ligger højt. Efter udbruddet på et slagteri i Ringsted for et par uger siden er de sjællandske smittetal nu nogle af de laveste i landet.
Ser man på antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge, er der nu kun fire kommuner over 20. Det er - med antal personer i parentes:
- Rødovre 32,1 (13)
- Silkeborg 28,6 (27)
- Aarhus 26,7 (93)
- Høje-Taastrup 25,6 (13)
Til gengæld er smitten stort set til stede overalt. Kun 17 har været uden smittede den seneste uge: Læsø, Rebild, Morsø, Samsø, Fanø, Billund, Middelfart, Langeland, Ærø, Lolland, Stevns, Halsnæs, Frederikssund, Hillerød, Herlev, Dragør og Bornholm.
Flest nye smittede det seneste døgn har København med 14, Aarhus med 13, Frederiksberg med fem, Vejle, Silkeborg, Aalborg og Hjørring med fire og Hørsholm og Odder med tre. Resten har færre eller ingen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.