Kræftsyge får mere hjælp end andre dødssyge

Alvorligt syge kræftpatienter får markant mere lindrende behandling og kommer meget mere på hospice end alle andre patienter med livstruende sygdomme.

Det viser nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Mens 47 procent af kræftpatienter inden deres død var på hospice eller i kontakt med et specialiseret team for uhelbredeligt syge, så gjaldt det kun tre procent af samtlige patienter med andre livstruende diagnoser.

- En forsvindende lille del af de patienter, der ikke har kræft, får specialiseret palliativ behandling. Det spørgsmål, vi ikke har svar på, er, hvor mange der burde modtage hjælpen, siger professor Mogens Grønvold, leder af Palliativ Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital og formand for Dansk Palliativ Database i RKKP.

Stort set uændret 

Rigsrevisionen konkluderede i 2020, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at alle patienter med behovet har adgang til særligt lindrende behandling målrettet alvorligt syge og døende. Konsekvensen kan være forringet sidste levetid og ekstra byrder for de pårørende.

De nye tal fra RKKP viser, at der siden stort set intet er sket.

- Vi har en politisk bestemt kapacitet på området. Sundhedsvæsenet er presset. Der er ikke plads, og derfor bliver de nødt til at afvise patienter, siger Mogens Grønvold.

I Rigsrevisionens beretning står der, at det ikke altid er klart for de henvisende hospitalslæger, hvilke kriterier det kræver at henvise til specialiseret lindring. Det er Mogens Grønvold enig i. Men han påpeger også, at flere henvisninger heller ikke løser problemet, når alle pladser allerede er fyldt op.

Formanden for Lungeforeningen, Torben Mogensen, kalder det rigtig ærgerligt, at det ikke er lykkedes at rykke noget af betydning.

- Vi har kæmpet i årevis for at råbe politikere og sundhedspersonale op. Som samfund kan vi ikke være bekendt, at en stor gruppe medborgere med ualmindeligt dårlig livskvalitet kunne hjælpes betydeligt med bedre lindrende behandling, siger han.

"Får for meget"

Ifølge professor Mogens Grønvold er der også gode eksempler. På Nordsjællands Hospital er palliativ behandling af lungesyge siden 2016 sat i fast system.

- Vores projekt for svært lungesyge tager afsæt i den enkeltes behov. Så de kontakter os, når de har brug for det, fremfor når systemet synes, de skal til rutinekontrol, siger oversygeplejerske Sonja Ishøj fra Lunge- og Infektionsmedicinsk Ambulatorium. Vi når at vende dem i døren, inden de bliver rigtig dårlige og skal genindlægges. Hospitalsindlæggelser er både enormt dyre for hospitalet og for patienten, som ofte kommer ud igen svagere end før, siger han.

Cirka 600 KOL-patienter er tilknyttet i den fase af livet, hvor der er tilbagevendende indlæggelser og løbende forværring. Og hvor der kan være brug for mere støtte og hjælp til ilt og mod angst.

- Jeg har en fortid med 25 år indenfor kræft, og der er bare nogle helt andre ressourcer på det område. KOL ses nok som lidt selvforskyldt på grund af rygning. Når vi prøver at få nogle af vores patienter på hospice, så er det da også meget sværere, end da jeg var på en kræftafdeling, siger Sonja Ishøi.

Ifølge formanden for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, viser tallene ikke, at kræftpatienter får for meget.

- Mange får faktisk hjælpen for sent. Men selvfølgelig skal vi sikre ressourcer til, at hjælpen udbredes til alle patienter med andre dødelige sygdomme med samme behov. Hvor man kunne håbe, at man måske lidt tidligere får talt om, hvad man gør, når behandlingen ikke giver så megen mening mere sammenlignet med lindrende behandling, siger hun.

- For Kræftens Bekæmpelse er det et politisk fokusområde at arbejde for at få forbedret forholdene for alle patientgrupper sammen med andre patientforeninger, siger hun.

Hun peger derfor som professor Mogens Grønvold på, at det for alle patientgrupper ud over kræft er vigtigt, at personalet kender til mulighederne for at visitere til særligt lindrende støtte på hospices og via hospitalernes palliative teams.

/ritzau/