dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Kræftpatienter spørges om hashforbrug

Hash kan lindre smerterne i kroppen og øge appetitten, men også give hukommelsestab og psykoser. I Roskilde skal cannabis som alternativ behandling undersøges
8. APR 2015 14.37

SJÆLLAND: Ryger du hash? Det spørgsmål vil 100-200 kræftpatienter, der går til behandling på kræftafdelingen på Roskilde Sygehus, få i løbet af de kommende måneder, skriver Dagbladet Roskilde.

- Vi laver en spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, hvor mange, der bruger cannabis som alternativ behandling. Vi har en oplevelse af, at mange kræftpatienter bruger cannabis, og at mange får en lindrende virkning af det. Med undersøgelsen rejser vi også et politisk spørgsmål, siger ledende overlæge på onkologisk afdeling (kræftafdelingen) på Roskilde Sygehus, Mads Nordahl Svendsen.

Spørgsmålet om at gøre det lovligt at anvende hash som en del af smertebehandling til kræftpatienter har flere gange været til politisk diskussion. Blandt andet har Region Sjælland ønsket at lave et forsøg med det. Men ind til videre, er det blevet afvist.

- Det er velkendt, at cannabis har en effekt. På den positive side kan det lindre smerterne i kroppen og øge appetitten. På den negative side kan det give hukommelsestab og psykoser. Bliver en patient eksempelvis indlagt med en psykose, er det ret relevant at vide, om tilstanden kan skyldes hash, eller der er noget andet i vejen, siger Mads Nordahl Svendsen.

Han påpeger, at det er et meget politisk emne, som han ikke vil gå nærmere ind i, men:

- Det kunne være interessant at vide, hvordan cannabis kan bruges aktivt i kræftbehandlingen, påpeger Mads Nordahl Svendsen.

Han har en forventning om, at undersøgelsen vil vise, at omkring 5-10 pct.  af kræftpatienterne tager cannabis - og af forskellige årsager.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/kraeftpatienter-spoerges-om-hashforbrug

GDPR