Hele tre år må læger fra ikke-EU-lande i dag vente på at få behandlet ansøgningen om en dansk autorisation af deres lægefaglige uddannelse, men nu ser kurven omsider ud til at være knækket, siger enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed Mikkel Friberg til Dagens Medicin. En delaftale til finansloven tilførte området 11,3 mio. kr. i år og 11,8 mio. næste år.
- 1. marts ansatte vi 10 nye medarbejdere, herunder tre studentermedhjælpere, med den særlige bevilling, som vi fik tilført området fra finansloven. Selvom vi endnu ikke har opgjort det i præcise tal, fordi vi har brugt kræfterne på sagsbehandling og oplæring, er der ingen tvivl om, at bunkerne på bordene bliver mindre, siger Mikkel Friberg. Hvor længe ansøgere uden dansk CPR-nummer må vente, tør han ikke spå om.
Med de nye medarbejdere er der i styrelsen nu også en ny prioritering af sagerne, der tilgodeser sundhedspersoner, som bor i Danmark og har dansk CPR-nummer. Den bunke er styrelsen netop kommet i bund med efter at have behandlet ansøgninger fra omkring 100 læger, ca. 50 tandlæger og ca. 75 "sygeplejersker og øvrige faggrupper." En godkendelse af ansøgningen skal suppleres med sprogtest, evt. en eller flere fagprøver og en evalueringsansættelse, som regionerne har ansvaret for at oprette.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.