dknyt
dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
Kommuner bryder loven for at give handicappede et bedre liv
Et barn med handicap, der er vant til at bruge en positioneringssele, kan ikke nødvendigvis få bevilget en, når personen bliver myndig. Det er der nemlig ikke lovhjemmel til.
Foto: Peter Clausen, Ritzau Scanpix

Kommuner bryder loven for at give handicappede et bedre liv

Fastspænding med seler kan forbedre livskvaliteten, men det er kun lovligt, hvis det er for at undgå fald og personskade. Det bør ændres, mener flere kommuner og KL.

VORDINGBORG: Når ansatte i Vordingborg Kommune bruger en sele som et hjælpemiddel, for at en person med handicap kan sidde oprejst, danser de på kanten af loven.

Kommuner har nemlig ikke lovhjemmel til at bevilge en såkaldt positioneringssele til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, som ellers kunne have gavn af den.

Det vækker frustration, fremgår det af et brev til KL og Socialministeriet fra Afdeling for Psykiatri og Handicap i Vordingborg, som DK Nyt har fået indsigt i. Baggrunden er, at en kommune kun kan fastspænde en borger til fx en kørestol for at forhindre fald og personskade, og kun når det absolut påkrævet. Det følger af servicelovens paragraf 128.

Nogle borgere har en kropsholdning, der gør det vanskeligt at sidde oprejst uden en stofsele, en såkaldt positioneringssele, men de falder ikke nødvendigvis ud af kørestolen. Det kan give mange udfordringer  bl.a. under og efter måltider i forhold til at fordøje maden, som ofte gives via sonde. Derudover kommer hensynet til den enkeltes livskvalitet, hvor det at sidde op og følge med i omgivelserne, kan være svært uden en sele.

- Vi har en borger, der elsker at sidde og spille på sit orgel. Hvis ikke han fik hjælp til at sidde oprejst og i stedet måtte ligge ned i sin tilbagevippede kørestol, skulle man spænde orgelet op i loftet. Det kunne man måske godt gøre, men det ville til gengæld afskære ham fra at indgå i fællesskabet, siger konsulent ved Afdeling for Psykiatri og Handicap i Vordingborg Dorit Trauelsen til DK Nyt.

Magtanvendelse eller omsorg

Som det er nu, er der ikke lovhjemmel til at bevilge en positioneringssele, når en borger på grund af psykisk funktionsnedsættelse ikke selv er i stand til at give samtykke. Det betyder fx, at et barn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, der med forældrenes samtykke har været vant til at sidde op ved hjælp af en positioneringssele, ikke nødvendigvis kan få en bevilget, når vedkommende bliver myndig.  

- Vi har en omsorgsforpligtelse for borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Denne omsorgsforpligtelse er svær at leve op til, når man ikke kan bevilge en stofsele som positioneringssele, lyder det i brevet til KL og Socialministeriet.

For selvom alt taler for, at det giver mening for en borger, tillader en vejledning  om magtanvendelse fra 2019 det ikke. 

Ifølge vejledningen forudsætter brug af en sele uden samtykke, at der foreligger konkret viden om, at personen enten ofte har forsøgt at udføre handlinger, der kan indebære en risiko for fald og deraf følgende personskade, eller at personen ofte plages af kramper, spasmer eller lignende, som medfører risiko for væsentlig personskade. 

Loven skal lempes

Væsentlig personskade skal i sammenhængen forstås som bl.a. brækkede lemmer, kraniebrud, hjernerystelse, tabte eller løse tænder, fremgår det af vejledningen. Det er ikke tilstrækkeligt at have en formodning om, at en borger kan komme til skade. 

Borgeren skal med andre ord allerede have pådraget sig en skade, før en stofsele kan bevilges med hjemmel i den gældende lovgivning. Dorit Trauelsen så gerne, at det blev muligt at bevilge selerne med det formål at hjælpe borgerne til at sidde op. Det er også et spørgsmål om livskvalitet, mener hun.

- Vi har ikke modtaget nogen klager fra pårørende over, at vi har brugt en stofsele til det formål. De ville snarere klage over det, hvis ikke vi gav dem en.

Ifølge hende balancerer flere kommuner i dag på kanten af loven, når de bevilger stofseler til borgere. Det er i sig selv problematisk, og derudover gør det behandlingen af sagerne meget uens på tværs af kommuner.

Tidligere har man slet ikke opfattet seler brugt til positionering som magtanvendelse, fortæller Dorit Trauelsen. Man kan sammenligne en positioneringssele med en rollator, der gør folk i stand til at gå. En positioneringssele kan ikke erstattes af pædagogiske tiltag, som beskrevet i de fleste andre magtanvendelsesparagraffer.

Værdiløs indberetning

Hvis en eventuel ændring i lovgivningen medfører, at det bliver muligt at bevilge stofseler som hjælpemiddel til borgere med funktionsnedsættelse, bør der samtidig ses på dokumentationskravene, fremgår det af brevet til KL og Socialministeriet.

I dag skal medarbejdere hver måned indsende to skemaer til kommunalbestyrelsen og Socialtilsynet, hvori det skal fremgå, dels hvornår selen har været brugt den forgangne måned sammen med initialer på den person, der har givet borgeren stofselen på, dels om grundlaget for bevillingen stadig er til stede.

Men den omfattende indberetning giver ingen mening, når borgerens funktionsnedsættelse er varig, og situationen ikke ændrer sig, mener Afdeling for Psykiatri og Handicap.

KL er opmærksom på problematikken og presser løbende på over for Socialministeriet, ligesom de er i dialog med flere kommuner, der har rejst det samme spørgsmål. Tilbage i 2018 tilkendegav KL i et høringssvar til Socialministeriet vedrørende ændring af reglerne for magtanvendelse, at der er behov for revidering af reglerne om stofseler. 

Dorit Trauelsen glæder sig over KL's tilkendegivelse af, at de fortsat arbejder på at få rejst problematikken i ministeriet, men har fortsat til gode at høre fra socialministeriet, der ligesom KL modtog brevet per mail 16. august.