Kommuner bør prioritere indsatser overfor rygning

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen udpeger rygning som den største risikofaktor for danskernes sundhed. Det får enhedschef Jette Jul Bruun fra Sundhedsstyrelsen til at opfordre kommunerne til at gøre rygning til deres top-prioritet indenfor forebyggelsesområdet. Det skriver Danske Kommuner. 

– Rapporten viser med al tydelighed, at tobak er den helt store synder, og at rygestop og forebyggelse af rygestart bør være den altoverskyggende forebyggelsesindsats. Der har ikke været noget fald i daglig rygning de sidste fire år, og det er bekymrende. Det tager op mod 30 år at dø af tobak, så kommunerne gør vores børn en tjeneste ved at arbejde med tobak, siger Jette Jul Bruun til Danske Kommuner. 

I Rapporten 'Sygdomsbyrden i Danmark 2016' har Sundhedsstyrelsen udpeget 12 såkaldte 'byrdemål' eller risikofaktorer og regnet sig frem til, hvad de hver især betyder for danskernes sundhed og for samfundsøkonomien. Ud af de 12 risikofaktorer, som Sundhedsstyrelsen har regnet på, har rygning de absolut største sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Hjælp til kommunerne i kræftplan 4 
Selvom man jævnligt hører om, at antallet af rygende danskere er faldende, er det stadig 17 pct. af befolkningen, der ryger dagligt. Og hele 40 unge begynder at ryge hver dag. Selvom forebyggelse som udgangspunkt er et kommunalt ansvar, anerkender Jette Jul Bruun derfor også, at kommunerne har brug for statslig opbakning på området:

– Der er taget nogle fine skridt i forbindelse med kræftplan 4, og hvis de bliver virkelighed, er det en rigtig god støtte til kommunernes arbejde. For eksempel forslagene om en røgfri generation 2030 og røgfri skole, som jeg er meget fornøjet over er kommet med i regeringens udspil. Der har vi fat i nogle af de store strukturelle forslag, som vi ved virker, siger Jette Jul Bruun.

Foruden rygning er de udpegede risikofaktorer alkohol, stofmisbrug, fysisk inaktivitet, svær overvægt, lavt indtag af frugt, lavt indtag af grøntsager, usikker sex, dårlig mental sundhed, ensomhed, søvnbesvær og psykisk belastende arbejdsmiljø.

Rapporten, der er en opfølgning på en lignende publikation fra år 2006, konkluderer, at storrygerne er mere belastede end smårygerne og eksrygerne og at færre rygere giver en lavere sygdomsbyrde.

Fakta om rygning:

• Hvem er rygerne?
  I 2013 var der blandt mænd 31 pct. eksrygere, 14 pct. smårygere
• Hvordan har Sundhedstyrelsen beregnet de sundhedsmæssige konsekvenser af rygning? 
  Beregningen er foretaget ved at sammenligne rygere og eksrygere med aldrig-rygere. Herved fås tal for de ekstra tilfælde, der kan relateres til rygning. Svær overvægt, fysisk inaktivitet og alkohol forklarer 10-30 pct. af forskellen mellem eksrygere, smårygere og stor- rygere i forhold til aldrig-rygere. Men efter justering for disse tre faktorer resterer stadig en stor ekstra byrde relateret til rygning.
  
  
• Hvilke sundhedsmæssige konsekvenser har rygning?
  Der var 13.600 ekstra dødsfald blandt eksrygere og rygere i forhold til aldrig-rygere. Der var 58.000 tabte leveår blandt mænd og 38.000 tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på tre år og seks måneder for mænd og tre år og en måned for kvinder.
  
  
• Hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser har rygning? 
  Der var 150.000 ekstra somatiske indlæggelser, 500.000 ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, 220.000 ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, 59.000 ekstra somatiske skadestuebesøg, 16.000 ekstra psykiatriske skadestuebesøg, 2,2 mio. ekstra lægekontakter, 2,7 mio. ekstra dage med kortvarigt sygefravær, 2,8 mio., ekstra dage med langvarigt sygefravær og 3.400 ekstra nytilkendte førtidspensioner blandt eksrygere og rygere i forhold til aldrig-rygere. Der var endvidere ekstra omkostninger på 10 mia. kr. til behandling og pleje, ekstra omkostninger pa? 29 mia. kr. ved tabt produktion og et sparet fremtidigt forbrug som følge af tidlig død blandt eksrygere og rygere, hvilket resulterer i en årlig besparelse på 30 mia. kr. i forhold til aldrig-rygere.

Kilde: Sundhedsstyrelsens rapport 'Sygdomsbyrden i Danmark 2016'