KOLDING: Kolding Kommune kunne have slået et smitteudbrud i sidste måned hurtigere ned, hvis den havde haft beføjelser til at handle selv. Det er borgmester Jørn Pedersen (V) overbevist om, og genåbningsaftalen fra mandag indebærer netop, at kommunerne får større beføjelser til at indføre corona-restriktioner lokalt, eksempelvis ved at lukke institutioner ned, hvis man kan se et begyndende smitteudbrud.
- Det er helt i tråd med, hvad vi oplevede dengang. Vi har stadigvæk en tro på, at hvis vi selv kunne håndtere det i forhold til lokale nedlukninger og så videre, så havde smitten ikke bredt sig så voldsomt. Der er ingen tvivl om, at det kunne have gjort en forskel, hvis vi kunne have ageret hurtigere. Det er vigtigt med den britiske variant, at man lokalt kan sætte ind og gøre det lige med det samme, siger han.
Han mener, at kommunerne har særligt gode forudsætninger for at vide, hvordan man målretter restriktioner og nedlukninger så præcist og afgrænset som muligt. I Kolding kunne man "se, hvordan man færdes i hvilke skoledistrikter og børnehaver og ned på adresseniveauet, hvem der var smittet", og derfor lukke de relevante institutioner og lade resten fortsætte, siger Jørn Pedersen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.