KØBENHAVN: Målet var 12 dages sygefravær blandt ansatte i Københavns Kommune i gennemsnit om året. Men i 2013 sneg antallet af sygedage blandt kommunens ansatte sig op på 12,6 i gennemsnit, mens der i tre forvaltninger har været flere sygedage end i 2013 end i 2012. Det skriver DR København.
Antallet af sygedage får kritik af De Konservatives leder, Rasmus Jarlov, som mener, det går ud over servicen til borgerne.
- Jeg er ærgerlig over, at Københavns kommune spilder utroligt mange ressourcer på at have et meget højt sygefravær, og jeg synes, der burde ske forbedringer, siger han.
Også overborgmesteren erkender, at sygefraværet er for højt. Derfor skal 50 arbejdspladser i kommunen i løbet af i år have besøg af en task force, som skal hjælpe med at bringe sygefraværet ned.
- Man skal aldrig være tilfreds, hvis man ikke når sit måltal. Man skal gøre sig umage og anstrenge sig endnu mere i de efterfølgende år, siger Frank Jensen (S).
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.