KØBENHAVN: Festglade mennesker flokkes normalt på Rådhuspladsen i København nytårsaften. Men sådan bliver det ikke i år. På grund af høje smittetal indhegnes det meste af pladsen. Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse. Der skal nemlig både holdes afstand til fyrværkeriet og hinanden, siger chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov.
Hegnet bliver sat op i løbet af 30. december. Pladsen vil blive spærret helt af fra 31. december klokken 16 til 1. januar klokken 9.30. Her vil man altså ikke kunne opholde sig på pladsen. Via en passage kan den dog krydses. Der er også adgang til metrostationen.
- Den nuværende situation med høje smittetal er meget alvorlig, og det er i det lys, at Københavns Kommune på vores opfordring sætter et hegn op rundt om det meste af Rådhuspladsen for at undgå, at alt for mange samles omkring fejring af indgangen til 2021, forklarer Jørgen Bergen Skov, og en forcering af hegnet kan udløse en bøde.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.