KØBENHAVN: Marlene Øhrberg Krag bliver ny centerchef for Center for Kræft og Sundhed – København. Hun overtager centret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. december, oplyser kommunen. Hun kommer fra en stilling i Sundhedsstyrelsen som centerchef i Center for evidens, uddannelse og beredskab.
- Jeg er rigtig glad for at, vi får Marlene om bord. Hun er den helt rigtige til at videreføre centrets gode arbejde som et fyrtårn for kommunal kræftrehabilitering. Ud over sin stærke faglighed har Marlene også nogle ledelsesmæssige værdier, der matcher vores tilgang til ledelse, og jeg er sikker på, at Marlene bliver en gevinst for hele organisationen, siger Karen Nørskov Toke, Sundhedschef i Center for Sundhed og Forebyggelse.
Med stillingen som centerchef i Center for Kræft og Sundhed får Marlene Øhrberg Krag det faglige og personalemæssige ansvar for centret. Hun er speciallæge i almen medicin og har en Master of International Health samt en Master of Public Governance.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.