KØBENHAVN: Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Center for Mental Sundhed i København får årligt omkring 4.350 henvisninger, men har kun kapacitet til cirka 2.300 forløb. Med en kapacitetsudvidelse på 145 forløb bliver det nu muligt i 2022 at tilbyde 100 yderligere unge og 45 flere voksne gratis psykologhjælp inden for stress, angst og depression, oplyser kommunen.
Ventetiden på at komme i forløb er op til fire måneder. Derfor har forligspartierne bag budgettet fundet 1,9 mio. kr. til at bringe ventetiden ned. Det forudsætter dog, at henvisningsstrømmen ikke øges væsentligt i samme periode.
I den netop offentliggjorte sundhedsprofil for Region Hovedstaden fremgår det, at rigtig mange københavnere slås med angst, stress, depression og ensomhed. 1 ud af 10 har depressive symptomer, hver tredje københavner føler sig stresset, og en ud af syv oplever vedvarende ensomhed. Mange unge er særligt hårdt ramt: To ud af fem i alderen 16-34 år føler sig stresset, mens en ud af seks i aldersgruppen føler sig ensomme.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.