Der er brug for flere midler, hvis vi skal have stoppet udviklingen med, at flere og flere børn under nedlukningen er blevet henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Sådan lyder beskeden fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, BUP, skriver Information
På landsplan er antallet af henvisninger til udredning af børn og unge steget, fortæller Linda Hardisty Bramsen, der er formand for BUP og ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland. Flere har belastningssymptomer efter nedlukningerne, som over tid kan føre til for eksempel angst, depression og spiseforstyrrelser.
Derfor opfordrer BUP kommunerne til at lave et beredskab, så blandt andre lærere, pædagoger og sundhedsplejersker ved, hvor de kan få råd og støtte til at hjælpe eleverne, nu hvor skolerne igen er åbnet.
- Vi kalder det en beredskabsplan, men det handler i bund og grund om, at den enkelte lærer har et sted at gå hen, hvis Sofie på 12 år har ar på armene og har tabt sig meget, siger Linda Hardisty Bramsen til Information.
KL: Brug for længerevarende plan
Thomas Gyldal (S), der er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL og borgmester i Herlev Kommune oplever også, at opgaven med at støtte og spotte børn og unge i mistrivsel er vokset i coronaperioden og efterlyser ligeledes flere ressourcer.
Regeringen satte i marts 88 mio. kr. af til at fremme trivsel på skoler og ungdomsuddannelser. Halvdelen af puljen skal gå til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, som netop vil kunne hjælpe lærere og pædagoger med at tage sig af børn, der har det psykisk dårligt. Men pengene skal bruges inden udgangen af juli, og det er et problem for kommunerne.
- Det er i forvejen ikke nogen nem opgave at finde gode PPR-psykologer, og det er et fatamorgana at få dem ansat i to-tre måneder, så vi skal finde ud, hvordan vi bedst muligt får løftet opgaven, siger Thomas Gyldal til Information.
Han mener, at det er urealistisk at tro, at problemerne er løst inden udgangen af juli. Derfor håber KL-formanden, at Folketingets partier kan blive enige om en trivselspakke II, så kommunerne kan lave en længerevarende indsats. Linda Hardisty Bramsen mener også, at der er behov for et øget beredskab i resten af 2021.
Forhandlinger i gang
De Radikale og SF er enige med KL og BUP i, at støtten til børns og unge skal styrkes, ikke bare frem til sommerferien, men også i næste skoleår.
Det er "helt åndssvagt", hvis skolerne mister pengene, fordi de ikke kan nå at få dem brugt før sommeren, mener SF’s undervisningsordfører Jacob Mark.
- Så vi vil foreslå, at tidspunktet for, hvornår PPR-midlerne skal bruges, bliver udskudt, siger han til Information.
De Radikales undervisningsordfører Lotte Rod er enig, og efterlyder en langsigtet plan.
Folketingets partier er netop gået i gang med at forhandle om, hvordan trivsel og faglighed kan forbedres også efter sommerferien, og både regeringen samt dens støttepartier ønsker at tilføre flere midler til området.
mh
