MIDTJYLLAND: Fra næste uge går ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitets Hospital i nødberedskab, så der resten af året kun vil blive udført operationer på fire af afdelingens otte såkaldte operationslejer. Dermed må blandt andet patienter med rygproblemer og slidgigt vente længe endnu, skriver Jyllands-Posten.
Årsagen er især, at sygeplejerskerne på afdelingen, som er en af regionens største, var omfattet af strejken i sommer og derfor har ferie til gode, som skal afholdes inden nytår. Det har givet nedsat aktivitet hele efteråret, og nu spidser det yderligere til, fordi nytår nærmer sig.
- Langt størsteparten af vores patienter hverken dør eller kommer yderligere til skade ved at vente. Derfor kan det lade sig gøre, men vi bevæger os efterhånden på kanten af, hvad der er forsvarligt. De fire operationslejer dækker kun knapt, hvad der er brug for for at kunne håndtere de patienter, der skal akut eller sub-akut til en operation, siger ledende overlæge Sten Larsen til avisen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.