
Siden i går er seks personer døde, mens de var smittede.
452 er testet positiv med covid-19 siden i går, og 20 er nyindlagt. I alt er 129 nu indlagt, hvilket er ti mere end i går. Det viser dagens tal fra Statens Serum Institut.
Af de 129 er 18 på intensiv uden respirator og 11 i respirator.
Mens det for en uge eller to siden var Københavns Vestegn, der havde forholdsvis flest nye smittede, er billedet nu langt mere diffust.
Lige nu er det Jammerbugt, Faxe, Billund, Struer, Brøndby og Brønderslev i nævnte rækkefølge, der har flest nye smittede i forhold til indbyggertal. Samtidig har kun to kommuner været uden nye smittede den seneste uge, nemlig Samsø og Langeland.
Siden i fredags er så mange personer testet positiv i de enkelte kommuner:
- 261 i København
- 106 i Aarhus
- 49 i Odense
- 40 i Frederiksberg
- 29 i Brøndby, Esbjerg og Aalborg
- 28 i Tårnby
- 27 i Jammerbugt
- 26 i Gladsaxe og Silkeborg
- 24 i Køge og Holstebro
- 22 i Vejen
- 19 i Herning
- 18 i Hvidovre, Høje-Taastrup og Skanderborg
- 17 i Hillerød, Rudersdal, Egedal og Tønder
- 16 i Helsingør, Kolding og Hjørring
- 15 i Gentofte, Greve, Horsens og Frederikshavn
- 14 i Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Slagelse, Vejle og Brønderslev
- 13 i Furesø, Faxe, Billund og Struer
- 12 i Albertslund og Thisted
- 11 i Fredensborg
- 10 i Holbæk, Kerteminde og Hedensted
- 9 i Herlev, Gribskov, Middelfart, Aabenraa og Randers
- 8 i Ballerup, Næstved, Fredericia og Viborg
- 7 i Glostrup, Ishøj, Frederikssund, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Skive
- 6 i Vallensbæk, Solrød, Svendborg og Haderslev
- 5 i Assens, Faaborg-Midtfyn, Syddjurs og Odder
- 4 i Halsnæs, Roskilde, Lejre og Favrskov
- 3 i Dragør, Allerød, Odsherred, Guldborgsund, Vordingborg, Ærø, Sønderborg, Morsø og Vesthimmerland
- 2 i Kalundborg, Ringsted, Bornholm, Nyborg, Rebild og Mariagerfjord
- 1 i Hørsholm, Stevns, Sorø, Lolland, Nordfyn og Varde
- 0 i Langeland, Fanø, Lemvig, Norddjurs, Samsø og Læsø
Et væsentligt antal
Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er der fortsat tale om et "væsentligt" antal smittede og indlagte hver dag.
- Den sidste uges tid har tallet ligget stabilt, hvilket sådan set er godt nok. Men de er ikke begyndt at falde yderligere ned til et mere sikkert niveau. Jeg vil gerne ned under 200 om dagen, før jeg føler mig godt tilpas. Selvfølgelig gerne lavere, siger han til Ritzau.
- Det er ikke, fordi de 450 i sig selv er nogen stor trussel. Det er et højt niveau at køre på, hvis der pludselig sker noget, siger Allan Randrup Thomsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.