Vi skal næsten 30 år tilbage i historien for at støde på en lignende konflikt om sundhedsvæsnet, som den der lige nu verserer. Ligesom lægerne truer med i dag, endte det den gang med, at samarbejdet mellem det offentlige og de privat praktiserende læger blev opsagt, og at borgerne derfor måtte have tegnebogen frem efter hver konsultation.
- I midten af 80'erne deponerede lægerne også deres ydernumre som følge af, at overenskomsten blev opsagt. Det betød, at borgerne i et par måneder skulle gå op til kommunekontoret for at få refunderet deres udgifter, og at der var en del borgere, der undlod at gå til læge eller opsøgte skadestuer i stedet for, siger professor og tidligere direktør for DSI, Jes Søgaard.
Han forklarer, at det den gang førte et stort ekstraarbejde og ventetid med sig i kommunerne:
- I dag vil det formentlig kunne gøres elektronisk og ikke give samme administrative bøvl, siger han.
Pres på skadestuer
Ifølge KL lyder meldingen fra Sundhedsministeriet da også, at en eventuel refundering vil foregå elektronisk og angiveligt gå helt uden om kommunerne. Det har dog ikke været muligt at få bekræftet, efter Sundhedsministeriet i fredags fremlagde det lovforslag, som har fået lægerne til at true med at opsige samarbejdet.
En anden mulighed er, at udbetalingen går gennem regionerne, som under normale omstændigheder afregner med lægerne.
Danske Regioner skriver imidlertid i en vejledning, at besøg hos læger, der ikke længere har et ydernummer, vil udløse 'fuld egenbetaling'. Og Region Syddanmark mener, at refundering vil være decideret lovstridigt for regionen.
Uanset hvem der ender med regningen, vil en opsigelse af samarbejdet ifølge Jes Søgaard lægge et massivt pres på resten af sundhedssystemet. Ikke mindst, hvis det kombineres med lægernes øvrige trusler om bl.a. at nedprioritere det opsøgende arbejde i forhold til kronisk syge og afskedigelser af klinikpersonale.
- Det vil lægge et enormt pres på skadestuer og modtagerafdelinger, så det vil formentlig medføre, at det politiske system ikke længere har tillid til de praktiserende læger, siger han.
Svenske tilstande
Han mener, at for voldsomme reaktioner fra lægerne på længere sigt kan føre til et sundhedsvæsen, hvor det offentlige selv påtager sig flere af de opgaver, der i dag løses i almen praksis.
- I Norge og Sverige er der et tovejs system, hvor man både har de erhvervsdrivende lægepraksisser og offentlige klinikker. Så kan de offentlige klinikker i sådanne situationer som den her hurtigt opsige nogle af funktionerne fra de privatdrevne klinikker, siger Jes Søgaard og understreger, at det vil være stærkt uhensigtsmæssigt for de praktiserende læger at miste det monopol, de i dag har.
PLO mødes i denne uge og diskuterer mulighederne for, at samtlige 3.700 medlemmer opsiger deres ydernumre. Bliver de enige om det, vil det blive endeligt vedtaget på et repræsentantskabsmøde 8. juni.
Regionerne truer omvendt de praktiserende læger med, at en opsigelse kan risikere at fratage dem deres patientlister, fordi et opsagt ydernummer vil kunne gives videre til en anden. Regionerne er ikke forpligtede til at give ydernummeret tilbage til den pågældende læge i tilfælde af, at der kommer en ny aftale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
