Patienter, der venter på en operation eller en udredning, skal væbne sig med tålmodighed. Også til næste år bliver pengene små i sundhedsvæsenet.
Med en ny økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner får de fem regioner i 2023 tilført 1 mia. kr. ekstra til driften af sygehusene. De skal dække det demografiske træk med flere ældre borgere.
Det er langtfra nogen gavebod, siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
- En milliard er et beskedent beløb. Det vil dække, at befolkningen bliver ældre, men der bliver ikke plads til nye behandlinger eller tiltag.
Ønsket højere niveau
Danske Regioner betegner aftalen som "meget stram". Her er ikke grund til hurraråb, siger formand Anders Kühnau (S).
- Vi bliver nødt til at være ærlige og sige, at aftalen på ingen måde løser det pres, vi har på vores sundhedsvæsen. Tværtimod vil vi skulle foretage nogle relativt hårde prioriteringer på baggrund af det her. Vi havde ønsket os et niveau, som var noget højere, siger Anders Kühnau.
Aftalen kommer på et tidspunkt, hvor presset fra coronapandemien med aflyste operationer og sygeplejerskekonflikten sidste sommer fortsat trækker et spor efter sig.
En kattelem for ventende patienter
Tusindvis af patienter venter fortsat på, at datoen for deres operation skal tikke ind i e-Boksen. For dem giver den nye aftale et lille håb, da der er afsat penge til at afvikle puklen af patienter, der eksempelvis venter på at få en knæ- eller hofteoperation.
- Det er en kattelem, men hvilken betydning, den får, er svært at vurdere, da der ikke er afsat et eksakt beløb, siger Kjeld Møller Pedersen.
Regionsaftalen følger den økonomiaftale, som faldt på plads mellem regeringen og kommunerne sent onsdag. Begge skal ses i lyset af den økonomiske situation, hvor der skal bruges flere penge på Forsvaret, og hvor der skal tages hensyn til den stigende inflation, har finansminister Nicolai Wammen (S) forklaret flere gange. Han kalder aftalen med regionerne ”god og ansvarlig”.
Midler til drift allerede afsat
Ud over over den ene mia. til driften så afsættes der ifølge Finansministeriet 6,95 mia kr. til nye anlægsudgifter, som skal bruges til blandt andet renovering og modernisering af gamle, slidte hospitaler. Men ifølge Danske Regioner drejer det sig i virkeligheden kun om tre milliarder kroner, da de andre milliarder allerede er afsat til supersygehuse.
- Det er klart, at vi bliver nødt til at prioritere. Der vil være ting, som vi måske ellers ville have sat i gang, som vi ikke får sat i gang, siger Anders Kühnau. Han henviser til, at regionerne i 2022 har måttet bruge 7,35 milliarder kroner på anlæg - altså renoveringer og nybyggeri.
Særlig hård er kritikken i Lægeforeningen, hvor formand Camilla Rathcke mener, at aftalen uundgåeligt vil føre til forringelser for patienterne.
- Der vil ikke være penge til at få bugt med de lange ventetider eller få behandlet flere i psykiatrien. Ligesom det bliver tiltagende vanskeligt at tilbyde patienterne den nyeste teknologi og de fremmeste behandlinger, udtaler hun i en pressemeddelelse.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
